Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Friedrich 5 z Stilling i henved 2 Timer; 20 Minuter efter 2 holdt Kongen op at aande, den 17. August 1786 (i sin Alders 74^2 Aar). FRIEDRICH den Iste AF Sverig (1676—1751). (Schutzer- crantz: Sv. Konung.) 1 72 Aars Alderen fik Kongen Apoplexi med paafølgende højresidig Lamhed. Den 21. Marts 1751 fik han Feber; næste Dag viste sig de første Tegn paa Gangræn (Koldbrand) af højre Ben. Trods Behandling bredte denne sig, og 4de Dag derefter følte han, at han ikke havde længe at leve. Med Rigsraaderne og flere Embedsmænd tog han Afsked Kl. 4 Efterm., takkende dem for deres tro Tjeneste, og gav dem saa »femte sin Kongl. hånd att kysza, et bewekligt afsked; klocken 6 komo bägga Deres Kongl. Högheter Adolph Friedrich och dess Gemål Lovisa Ulricha, och togo af Kongl. Majst. et ganska ömt och rörande afsked; detta at anse, war ganska rörande«. KL 7 gik Kronprinsessen bort, men Kronprinsen satte sig ved Kongens Seng; tilsidst begyndte Uroen at tabe sig, den rallende Lyd i Brystet tog af, og Kongen »op- gav Aanden under en stille og sagte Søvn, 20 Minutter efter Kl. 8«. FRIEDRICH, Kejserinde af Tyskland. (Berlingske Tidende 1901. 6. August.) De i Middags hertil ankomne tyske Blade (for igaar Aftes) bringe alle lange Beretninger fra den afdøde Kejserindes Døds- leje. De have endnu ikke naaet at faa de allersidste Timer med, men de ere alle klare over, at Dødens Indtræden maatte være umiddelbart forestaaende. Den Sygdom, hvoraf Kejserinden led — Kræft i Nyrerne — havde alt længe ladet befrygte, at Døden kunde indtræffe med faa Dages Varsel, og da Lægerne med Sikkerhed forudsaa Kata- strofens Indtræden, telegraferedes der til alle Kejserindens Børn. Det lykkedes dem alle med Undtagelse af Prins Heinrich, som for Tiden er ude med en Eskadre, at komme i rette Tid til at tage Afsked med Kejserinden, som næsten hele Tiden var ved fuld Bevidsthed. Den Døende var ganske klar over sin Skæbne, og da hun mærkede, at hun kun havde faa Timer igen, bad hun om, at der sendtes Bud til den engelske Præst i Homburg, The Rev. Cameron Waller, idet hun ønskede den sidste Andagts- time i sit Fødelands Sprog. Den Gejstlige tilbragte omtrent en Time i Bøn med den Døende. Kejserinden tog derefter en Ube- tydelighed Næring til sig og ventede i Ro Dødens Indtræden.