Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

5ö Galejslave have faaet nyt Liberi. De faa Ordre til at vise sig. »O, For- fængelighed ; o, Forfængelighed!« siger han, da han ser det bro- derede Fløjl, »bed for mig, bed for mig; min Tro staar til Frel- seren!« Senere forlanger han et Spejl. Der er forskellige Beret- ninger om, hvad han sagde, da han saa sit Ansigt; Pöllnitz for- tæller, at han sagde: »Ikke saa elendigt, som jeg troede.« Andre sige, at han sagde: »Grimt Ansigt!« eller »Saa godt som død.« »Føl min Puls, Pitsch (hans Kæmpegrenaderers Læge), og sig mig, hvor længe dette vil vare!« »Ak, ikke længe!« »Sig ikke: ak; men hvoraf véd han det?« »Pulsen er borte!« »Umuligt,« svarer Kongen, idet han løfter sin Arm, »hvor kunde jeg bevæge mine Fingre saadan, hvis Pulsen var borte?« Pitsch saa stille og sørgmodig paa ham. »Herre Jesus, i Dig lever jeg; Herre Jesus, i Dig dør jeg; i Liv og i Død er Du min Trøst (»Gewinn«).« Dette vare de sidste Ord, Friedrich Wilhelm udtalte i denne Ver- den. Han besvimede. Eller gav Kronprinsen Tegn til, at han skulde føre Dronningen ud. De vare næppe ude af Værelset, før Besvimelsen blev til Død. GALEJSLAVE. (Lauvergne: De Pagonie. II. S. 15.) En Galejslave, Lyon, dømt for at have myrdet sin Kammerat til stedse at være lænket, skildres af L som et udtalt Exempel paa, hvorledes et Menneske kan ligne et vildt Dyr. I Hospitalet maatte han ogsaa, skønt syg og sengeliggende, holdes lænket. Han havde en Mavesygdom og skulde dø; Sygepasseren havde flere Gange set venligt paa ham, naar han gik forbi hans Seng, men fik et Ulveblik til Svar. En Dag vovede Præsten at spørge ham, om han kendte noget til Katekismen? »Ja, den minder mig om de Prygl, den kostede mig, da jeg var Dreng.« Præsten spurgte ham, om han vilde forberedes til at kunne faa en god Død; Lyon bragte ham til Tavshed ved sit Blik. En Aften bad Lyon Lægen om et Sovemiddel; da han den næste Dag var meget lidende, vilde man befri ham for hans Lænker; den, som vilde tage dem bort, fik ikke Lov dertil: »Gaa Din Vej; jeg vil sove!« Om Natten, da han føler sig meget syg og fryser, kalder han paa Sygepasseren og siger: »Giv mig et Glas Vin, saa maa Du have de Sparepenge, jeg har i Maven —.« Han faar et Tin- bæger med Havresuppe; han kaster det, da han har drukket deraf, i Hovedet paa Sygepasseren og dør. — Ved Obduktionen fandtes 50 Stykker 5 Centimer i hans Mavesæk; det var hans Sparepenge.