Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING
Forfatter: OSCAR BLOCH
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 321
UDK: 5777
AF
OSCAR BLOCH
OVERCHIRURG
II. BIND
UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE
PERSONERS DØD
LITTERATURFORTEGNELSE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6o
Goethes Mutter
Resten af Brevet indeholder Meddelelser om Foranstaltninger
til Begravelsen o. lign. Det er undertegnet Weimar 23. Marts
18}2. Eckermann.
I en Anmærkning under Texten S. 317 staar: Om det be-
rømte Udraab »Mehr Licht« er der ikke Tale i denne Beretning;
det er vel rigtigt nok, at Goethe har sagt det, men man har ikke
strax tillagt det den Betydning, som det senere har faaet.
Joh. Wolfgang v. Goethe. (Julius R. Haarhaus. Leipzig.
Ph. Reelam. S. 293.)
I August 18; l afsluttede Goethe sit Arbejde med Faust, for-
seglede det og traf de nødvendige Foranstaltninger til dets Ud-
givelse efter sin Død. I Foraaret havde han skrevet et lille Ar-
bejde »Uber die Spezialtendenz der Vegetation«. »Mein ferneres
Leben kann ich nunmehr als ein reines Geschenk ansehen, und
es ist jetzt im Grunde ganz einerlei, ob und was ich noch etwa
thue,« sagde han til Eckermann. Han gik som 82aarig op til
Gichelhahn ved Ilmenau og glædede sig over det skønne Thu-
ringen; med Taarer i Øjnene læste han det Vers, han havde
skrevet paa Væggen i et lille Hus den 7. September 1783:
»Uber allen Gipfeln ist Ruh, in allen Wipfeln spiirest du kaum
einen Hauch; die Vogeln schweigen im Walde. Warte nur, balde
ruhest du auch.«
Han var aandskraftig til det sidste. Den 11. Marts 1832 talte
han henved en Time med Eckermann om religiøse Spørgsmaal.
Den 16. blev han syg af en Forkølelsesfeber, men kunde dog
endnu den 17. diktere et Brev til Wilhelm v. Humboldt. Saa
tiltog Svagheden — den 22. Marts døde han, siddende i sin
Lænestol. De sidste forstandige Ord, han sagde, vare: »Macht
doch den zweiten Fensterladen auch auf, damit mehr Licht her-
einkomme.«
GOETHES MUTTER (1731 —1808). (Heinemann: Ein Lebens-
bild. S. 363.)
Dagen før Goethes Moder døde, hun var da 77 Aar gammel,
lod hun sin Huslæge (han var hendes Nevø) hente og spurgte
ham, hvor lang Tid hun endnu havde at leve. Da han vilde svare
undvigende, blev hun ærgerlig: »Ingen Omsvøb, Fætter, jeg véd,
at det er ude med mig. Sig han kun lige ud (sag er’s rund
heraus), hvor længe har jeg endnu at leve?« Hun var rolig, da
han sagde, at hun vel endnu kunde leve til næste Dags Middag,
og bad ham om ikke at blive hos sig.