Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

6o Goethes Mutter Resten af Brevet indeholder Meddelelser om Foranstaltninger til Begravelsen o. lign. Det er undertegnet Weimar 23. Marts 18}2. Eckermann. I en Anmærkning under Texten S. 317 staar: Om det be- rømte Udraab »Mehr Licht« er der ikke Tale i denne Beretning; det er vel rigtigt nok, at Goethe har sagt det, men man har ikke strax tillagt det den Betydning, som det senere har faaet. Joh. Wolfgang v. Goethe. (Julius R. Haarhaus. Leipzig. Ph. Reelam. S. 293.) I August 18; l afsluttede Goethe sit Arbejde med Faust, for- seglede det og traf de nødvendige Foranstaltninger til dets Ud- givelse efter sin Død. I Foraaret havde han skrevet et lille Ar- bejde »Uber die Spezialtendenz der Vegetation«. »Mein ferneres Leben kann ich nunmehr als ein reines Geschenk ansehen, und es ist jetzt im Grunde ganz einerlei, ob und was ich noch etwa thue,« sagde han til Eckermann. Han gik som 82aarig op til Gichelhahn ved Ilmenau og glædede sig over det skønne Thu- ringen; med Taarer i Øjnene læste han det Vers, han havde skrevet paa Væggen i et lille Hus den 7. September 1783: »Uber allen Gipfeln ist Ruh, in allen Wipfeln spiirest du kaum einen Hauch; die Vogeln schweigen im Walde. Warte nur, balde ruhest du auch.« Han var aandskraftig til det sidste. Den 11. Marts 1832 talte han henved en Time med Eckermann om religiøse Spørgsmaal. Den 16. blev han syg af en Forkølelsesfeber, men kunde dog endnu den 17. diktere et Brev til Wilhelm v. Humboldt. Saa tiltog Svagheden — den 22. Marts døde han, siddende i sin Lænestol. De sidste forstandige Ord, han sagde, vare: »Macht doch den zweiten Fensterladen auch auf, damit mehr Licht her- einkomme.« GOETHES MUTTER (1731 —1808). (Heinemann: Ein Lebens- bild. S. 363.) Dagen før Goethes Moder døde, hun var da 77 Aar gammel, lod hun sin Huslæge (han var hendes Nevø) hente og spurgte ham, hvor lang Tid hun endnu havde at leve. Da han vilde svare undvigende, blev hun ærgerlig: »Ingen Omsvøb, Fætter, jeg véd, at det er ude med mig. Sig han kun lige ud (sag er’s rund heraus), hvor længe har jeg endnu at leve?« Hun var rolig, da han sagde, at hun vel endnu kunde leve til næste Dags Middag, og bad ham om ikke at blive hos sig.