Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Govan-Green 61 Goethe fortalte senere sin Ven Zelter, at hans Moder selv havde sagt, at hendes Død var nær, og at hun havde ordnet alt med Begravelsen saa nøjagtigt, at det endog var nøje bestemt, hvilken Slags Vin og hvor store de Stykker Kage, som Følgetskulde have, maatte være. Jakobi tilføjer, at hun endog havde paalagt Pigen ikke at komme for faa Rosiner i Kagen, thi det havde hun aldrig i sine Levedage kunnet lide, og det vilde ærgre hende i hendes Grav. Samme Dag, hun døde, var hun indbudt til en Familie, som troede, at hun kun var lidt ilde tilpas; hun svarede, at hun lod sig und- skylde, hun skulde dø. Kort før hun døde, skal hun ogsaa have sagt til en Snedker, som anbefalede sig til at lave hendes Kiste, at det gjorde hende ondt, at han kom for sent, men hun havde ordnet alting færdigt, og hun lod ham faa nogle Penge. Hun døde den iSeptember 1808, 77 Aar gammel. Samme Dag skrev Fritz Schlosser til Goethe: »Igaar blev hun atter svag, og hendes Sygdom tog pludseligt en'saa hastig Vending, at man fra i Gaar med største Sandsynlighed maatte tro, at hun skulde dø. I Dag ved Middagstid indtraf Døden blidt og efter Alt at dømme smertefrit. Hendes Betænksomhed og hendes faste, rolige Mod, som vi beundrede hos hende, medens hun levede, forlod hende ikke hverken før eller i Døden. Kun i de sidste Øjeblikke af hendes Liv kunde man ikke spore synlige Ytringer af Bevidst- hed. — Den os Alle saa dyrebare Afdødes udtrykkelige Forlan- gende, strax at meddele Dem om hendes Død, gør mig dette til en dobbelt Pligt.« Til Goethes Søn August skrev Schlosser nogle Ord, hvoraf det fremgaar, at hun faa Timer før sin Død bad ham om at meddele denne til August. GOVAN. (v. Rudloff: Gesch. der Reform. IL S. 258.) Wilhelm Govan, som var anklaget for at være medskyldig i Karl den Istes Død, blev henrettet sammen med Guthrie (se denne) paa det samme Skafot. Han forkyndte højt, at han med Glæde lod sit Liv for Covenant og den skotske presbyterianske Kirkes Frihed. GREEN (1791 — i86z). (Mac Cormac: Adress. S. 116.) Joseph Henry Green, en meget anset engelsk Kirurg, der omtales som en meget rolig og intelligent Mand, saa sin Død i Møde med stor Ro; han tog kærligt Afsked med sine Nærmeste, og sagde til sine Tjenestefolk, som stode bedrøvede om ham: »Medens jeg endnu kan tale, vil jeg takke Eder alle for Eders Venlighed og Opmærksomhed imod mig.« Strax efter, da hans