Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

74 Henri HENRI den IIIDIE af Frankrig (1551 — 1589). (Corlieu: La mort. S. 89.) Henri den IIID1E, knap 59 Aar gammel, blev om Morgenen den 1. August 1589 dødeligt saaret af et Knivstik i Underlivet; Dominikaneren Jacques Clement overfaldt ham, medens han sad paa sit Closet. (»Sa chaise d’affaires« Littré Diet, de langue fran- $aise 1. I. S. 64.) Da den første Forbinding var anlagt, fik H. et Lægemiddel, og Kirurgerne, som ikke saa Blodet flyde af Saaret, troede, at hans Ildebefindende skyldtes en Besvimelse, og at hans Tarme ikke vare læderede, hans Saar ikke dødbringende. 2 Timer efter Læsionen skrev Henrik den 1IIdie følgende Brev til sin Dronning: . . . »Apres avoir salué et baillé des lettres fausses du dit premier Président, feignant å avoir å me dire quelque chose de secret, j’ay faict retirer le diet siuer de Bellegarde et mon procureur général; lors ce méchant et malheureux m’a donné cinq coups de couteau, pensant me tuer; mais Dieu qui est le protecteur des Rois et qui n’a pas voulu que son trés humble serviteur perdist la vie sous la révérence qu’il apporte d’habit de ceulz qui se dis- ent vouez å son service, me l’a conservée par sa sainete gråce et tellement destourné le coup, que, gråce å Dieu, ce n’est rien et que j’espére dans peu de jours conserver ma santé tant par le sentiment que j’en ay moi mesme que par Passurance que m’en ont donnée les médecins et chirurgiens qui m’ont pansé et re- cogneu n’y avoir auseung danger dont j’ay bien voulu vous avertir aussitost, afin que vous ne soyez point en peine pour les bruits que Fon pourra faire courir an contraire . . .« (cit. af C. efter Berthevin Rech. histor. sur les derniers jours des rois de France. Paris 1825. p. 82.) Kirurgerne havde sagt, at Kongen atter vilde kunne ride om 10 Dage. Dog skal Portail, H.s iste Kirurg, som havde sonderet Saaret, have sagt paa Latin til to af de Tilstedeværende, at han troede, Tarmen var gennemboret. Det besluttedes at give et La- vement — kun Halvdelen af dette udtømtes, Resten passerede gennem Tarmsaaret ind i Bughulen. H. følte sig hele Dagen svag, besvimede ofte henad Aften, da der var Feber, Kvalme, hæftige Smerter--------under disse Symptomer døde H. 18 Timer efter Læsionerne. Om selve Agonen nævnes kun S. 94 i et Citat af Sectionsberetningen, at Smerterne vedbleve . . . »jusqu’au par- fait et final syncope de la mort«. Et andet Brev, skrevet til du Pleszis, som viser, at han sik- kert har troet, at Tilstanden ikke var farlig, er følgende: