Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Forfatter: OSCAR BLOCH

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 321

UDK: 5777

AF

OSCAR BLOCH

OVERCHIRURG

II. BIND

UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE

PERSONERS DØD

LITTERATURFORTEGNELSE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 338 Forrige Næste
76 Henri hans Budskab var af den Art, at han kun turde sige det til Kongen alene. Kongen læste Harley’s Brev og bøjede sit Øre imod ham for at være den Eneste, der hørte. Jaques Clement bøjede sig, trak en stor Kniv ud af sin Kuttes Ærme og stødte den i Kongens Underliv. Henrik rev selv Kniven ud af Saaret og stødte den flere Gange imod Morderens Ansigt, idet han raabte: »O! ulyksalige! hvad har jeg dog gjort Dig, at Du vil myrde mig!« Ved Støjen styrtede La Guesle og de Andre strax frem, trak deres Kaarder, gik løs paa Morderen og dræbte ham paa Stedet; man hørte herunder Clement raabe: »Jeg lover Gud, at jeg dør saa blidt; jeg havde ikke troet at komme saa let fra dette!« Et Aktstykke fra Richelieu er opbevaret. Af de la Guesles Vidnesbyrd fremgaar, at Kongen holdt Indvoldene, der viste sig gennem Bugsaaret, tilbage med sin Haand, da han rejste sig og stødte med Kniven efter Clement. Montsiries, en anden af Kongens Adelsmænd, har ogsaa set det samme. Roger de Bellegarde siger, at Kongen raabte: »Skurk! Du har myrdet mig!« I Hertugen af Angouléme’s (Karl den IXdes Søn) Métnoires tres particuliéres sur l’histoire d’Henri III findes detailleret Beskrivelse af, hvad han selv saa, da han besøgte Kongen kort Tid efter Mordforsøget; han laa paa sin Seng, Saaret var endnu ikke for- bundet, Skjorten var fuld af Blod. Kongen sagde til ham: »Vær ikke ængstelig, min Søn; disse Elendige har villet dræbe mig, men Gud har beskyttet mig imod deres Ondskab. Det har Intet at sige.« Portail sagde paa Latin til Pigré og Lefebvre, da han havde sonderet Saaret, at han troede, Indvoldene vare gennemborede. Kongen modtog Sakramentet og bad en (citeret) Bøn med saa tydelig Stemme, at man maatte tro, at han slet ikke havde Smerter. Da han saa, at de Tilstedeværende græd, sagde han: »Det gør mig ondt at se mine Tjenere bedrøvede.« Da Halvdelen af et givet Lavement blev inde i Underlivet, vare Lægerne enige om, at Kongen ikke vilde blive helbredet. Umiddelbart herefter sagde Kongen til Kongen af Navarra, som traadte ind i Værelset, idet han rakte ham sin Haand: »Min Broder, De ser, hvorledes Deres og mine Fjender have behandlet mig; nu maa De tage Dem i Agt, at de ikke behandle Dem paa samme Maade!« At dømme efter de Ord, Kongen senere sagde til Kongen af Navarra, synes det, at han har troet, han maatte dø — og af en Tale, som det meddeles, han holdt til alle de Tilstedeværende,