Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING
Forfatter: OSCAR BLOCH
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 321
UDK: 5777
AF
OSCAR BLOCH
OVERCHIRURG
II. BIND
UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE
PERSONERS DØD
LITTERATURFORTEGNELSE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
Henri
hans Budskab var af den Art, at han kun turde sige det til
Kongen alene. Kongen læste Harley’s Brev og bøjede sit Øre
imod ham for at være den Eneste, der hørte. Jaques Clement
bøjede sig, trak en stor Kniv ud af sin Kuttes Ærme og stødte
den i Kongens Underliv. Henrik rev selv Kniven ud af Saaret
og stødte den flere Gange imod Morderens Ansigt, idet han
raabte: »O! ulyksalige! hvad har jeg dog gjort Dig, at Du vil
myrde mig!« Ved Støjen styrtede La Guesle og de Andre strax
frem, trak deres Kaarder, gik løs paa Morderen og dræbte ham
paa Stedet; man hørte herunder Clement raabe: »Jeg lover
Gud, at jeg dør saa blidt; jeg havde ikke troet at komme saa
let fra dette!« Et Aktstykke fra Richelieu er opbevaret.
Af de la Guesles Vidnesbyrd fremgaar, at Kongen holdt
Indvoldene, der viste sig gennem Bugsaaret, tilbage med sin
Haand, da han rejste sig og stødte med Kniven efter Clement.
Montsiries, en anden af Kongens Adelsmænd, har ogsaa set det
samme. Roger de Bellegarde siger, at Kongen raabte: »Skurk!
Du har myrdet mig!«
I Hertugen af Angouléme’s (Karl den IXdes Søn) Métnoires
tres particuliéres sur l’histoire d’Henri III findes detailleret Beskrivelse
af, hvad han selv saa, da han besøgte Kongen kort Tid efter
Mordforsøget; han laa paa sin Seng, Saaret var endnu ikke for-
bundet, Skjorten var fuld af Blod. Kongen sagde til ham: »Vær
ikke ængstelig, min Søn; disse Elendige har villet dræbe mig,
men Gud har beskyttet mig imod deres Ondskab. Det har Intet
at sige.«
Portail sagde paa Latin til Pigré og Lefebvre, da han havde
sonderet Saaret, at han troede, Indvoldene vare gennemborede.
Kongen modtog Sakramentet og bad en (citeret) Bøn med saa
tydelig Stemme, at man maatte tro, at han slet ikke havde
Smerter. Da han saa, at de Tilstedeværende græd, sagde han:
»Det gør mig ondt at se mine Tjenere bedrøvede.«
Da Halvdelen af et givet Lavement blev inde i Underlivet,
vare Lægerne enige om, at Kongen ikke vilde blive helbredet.
Umiddelbart herefter sagde Kongen til Kongen af Navarra,
som traadte ind i Værelset, idet han rakte ham sin Haand: »Min
Broder, De ser, hvorledes Deres og mine Fjender have behandlet
mig; nu maa De tage Dem i Agt, at de ikke behandle Dem
paa samme Maade!«
At dømme efter de Ord, Kongen senere sagde til Kongen af
Navarra, synes det, at han har troet, han maatte dø — og af
en Tale, som det meddeles, han holdt til alle de Tilstedeværende,