Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Henri-Henrik 77 maa dette være sikkert; efter Talen tilsvore alle de Tilstede- værende Kongen af Navarra Troskab. Det meddeles, at Kongen udstedte en Del Befalinger paa en Maade, som om det ikke var en Mand, der saa Døden for Øje. Dette skete Kl. 11 Formiddag. Kongen blev nu alene med Herrerne af Epernon, Bellegarde og Mirepoix samt Forfatteren af denne Meddelelse; han laa en Time i Ro; da han vaagnede, fik han Bouillon, som han dog strax kastede op; fra denne Tid og til hans Død blev han mere og mere kold og kastede Alt op, hvad han nød. Da han sov, støttet til Meddeleren, foer han ved Midnatstide pludseligt op og raabte: »Hurtigt, min Nevø! hent mig Boulogne!« Legrand spurgte Kongen, om han befandt sig ilde? »Ak — som om Blodet vilde kvæle mig!« Man bragte Lys (Kerter) ind i Stuen, men Kongen kunde ikke mere se. Da Boulogne var kommen, syntes han at bedres lidt, men et Øjeblik derefter udaandede han i hans Arme. Klokken var da 2 Morgen. HENRI den IVDE af Frankrig (1555—1610). (Corlieu: La mort. S. 107.) Henri den IVde, 56^2 Aar gammel, kører den 16. Maj 1610 i rue St. Honoré; flere Vogne mødes paa et Hjørne, hvor der er meget snævert; Kongen vil tale til d’Épernon, som sidder til højre for ham, og vender sig imod ham, støttende sin venstre Haand paa en anden af de Herrer, der vare i Vognen; denne drejer af Diskretion sit Hoved til Siden; herved bliver hele Kon- gens venstre Side blottet. Ravaillac sætter sin Fod paa Vognens venstre Hjul, hjælper sig op i Vognen med den ene Haand og støder med den anden Haand i to hurtigt paa hinanden følgende Stød en lang Kniv ind i Kongens venstre Side. Henrik den IVde udstøder et Skrig, siger, han er saaret, derpaa, at det ikke er noget. d’Épernon støtter ham; Blodet flyder ham ud af Munden; Kongen var død. — Saaret havde gennemboret Lungen og Stammen af den store Blodaare lidt ovenfor Hjertets venstre Forkammer. Begge Lunger vare sorte af Blod. (Sammenlign Be- retningen under Ravaillac.) HENRIK den IVde Ap England. (Goldsmith: The History. IL S. 14.) Henrik den IVde (1367—1413), som led af (fils) epileptiske Anfald, blev, alt som han blev mere daarlig, mere og mere ængstelig for at miste sin Magt som Konge; han var endog ikke til at formaa at lægge sig til at sove, medmindre Kongekronen laa paa