Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

78 Henrik hans Hovedpude. Han bestemte et Tog til Jerusalem, men maatte opgive det. »Henrik den IVde havde sit sidste Anfald, medens han forrettede Andagt i Westminster Abbediet foran St. Edward the Confessors Kiste; han blev ført ind i Jerusalem-Kammeret. Da han var kom- men ril sig selv og saa, at han var et fremmed Sted, spurgte han, hvor han var. Man sagde ham, at Værelset blev kaldt Jerusalem- Kammeret. Han sagde, at han nu forstod, at det var en Profeti, at han skulde dø i Jerusalem. Idet han sagde dette og anbefalede sin Sjæl til Herren, udaandede han kort Tid efter.« Vi tilføje Shakespeare’s Fremstilling af Kong Henrik den IVdes Død. (Shakspeare’s Historical Plays by Charles Wordsworth. vol. II. London 1893.) I King Henry IV. second part. Act. I. Sc. 2. S. 223 lader S. Falstaff i Samtale med Lord Chief-Justice tale om Kong Henriks Sygdom som en »apoplexy« »a kind of lethargy, a kind of sleeping in the biood, a disorderly tingling«, »it hath its original from much grief, from study (som har sin Oprindelse fra megen Bekymring, fra Studeringer) and perturbation of the brain. I have read the lause of his effects in Galen: it is a kind of deafness«. I Act. IV foregaar 4. Scene i Westminster. The Jerusalem Chamber. S. lader Kong Henrik, der har modtaget gode Efter- retninger, sige (S. 267): 1 schould rejoice now at this happy news; And now my sight fails, and my brain is giddy: — O me! come near me; now I am much ill (fails back). Warwick trøster de andre: »you do know, these fits are with his highness very ordinary. Stand from him, give him air; he’ll straight be well.« Prins Humphrey kalder det Apoplexi. Da Kon- gen vaagner, siger han: I pray you, take me up, and bear me hence Into some other chamber: softly pray. (They place the king on a bed in an inner part of the room.) Let there be no noise made, my gentie friends; Unless some duli and favourable hånd Will whisper music to my weary spirit.