Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

84 Hus Sag til Din Fader som den retfærdige Dommer.« Han bevidnede ogsaa højt og offentligt, at han frivilligt havde fremstillet sig for Conciliet for at aflægge Regnskab for sin Tro, og at han var i Besiddelse af et Lejdebrev, der var givet ham af Kongen, som var her tilstede. En italiensk Biskop forkyndte nu Synodens Dom over Hus og hans Skrifter: han var en haardnakket Kætter, skulde afsættes fra Præsteværdigheden, og hans Bøger skulde brændes. Hus talte atter højt imod, men faldt derefter paa Knæ og bad stille; tilsidst bad han højt om Tilgivelse for alle sine Fjender. Derpaa fulgte Degradationen; han blev iklædt en Messepræsts fulde Ornat, og Stykke for Stykke afførte man ham højtideligt og under de sædvanlige Forberedelser atter Klæderne. Efterat Tonsuren var ødelagt, lød Sentensen: »Nu har Kirken taget alle kirkelige Rettigheder fra ham, den har Intet mere med ham at skaffe. Han blive nu overgivet til den verdslige Arm.« Derpaa sagde Alle: »Vi overgive Din Sjæl til Djævelen.« Men Hus sva- rede: »Og jeg anbefaler den til den fromme Herre Jesus Christus!« En alenhøj Papirhue, paa hvilken der stod »Haeresiarcha!« blev sar paa hans Hoved. Paa Kongens Befaling tog Pfalsgreve Ludvig den Domfældte til sig og overgav ham til Konstanz’ Øvrighed til Henrettelse. Man førte ham ud af Kirken, medens Conciliet roligt fortsatte sin Dagsorden. Paa Domkirkepladsen var man alt i Færd med at brænde' hans Bøger. Hus smilte og sagde til de Omstaaende, at de maatte ikke tro, at han skulde dø, fordi hans Lære var fejlagtig. Paa Retterpladsen »Bruhl« imellem Stadens Mur og Grav knælede Hus og bad højt med glad Mine: »Forbarm Dig over mig, o Gud! Paa Dig har jeg haabet, Herre! I Dine Hænder befaler jeg min Aand!« Man raabte til ham, at han skulde staa op; han rejste sig og sagde: »Herre Jesus Christus, for Dit Evangeliums og Dit Ords Prædikens Skyld vil jeg med Ydmyg- hed og Taalmod bære denne grufulde og skændige Død!« Bød- lerne afklædte ham og bandt hans Hænder bagpaa med Strikker, men hans Hals med en Kæde til en stærk Diele, der var spiddet i Jorden, medens der blev hobet Træ og Straa op rundt om ham. Førend Ilden blev tændt, formanede Rigsmarskalken af Pappenheim og Pfalsgreve Ludvig ham endnu en Gang til at redde sit Liv ved at tilbagekalde sin Lære. Men Hus svarede med høj Stemme: »Gud er mit Vidne, at jeg aldrig har lært det, de falske Vidner beskylde mig for! — Jeg dør gerne i Dag i Sandheden af det Evangelium, jeg har skrevet og præ-