Elektricitetens Anvendelse paa Landet

Forfatter: S. A. Faber

År: 1910

Forlag: Nordre Birks Bogtrykkeri

Sted: Kongens Lyngby

Sider: 16

UDK: 621.34 Sm

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 24 Forrige Næste
12 hovedsagelig om Dagen, paa hvilken Tid der ikke benyttes Elektricitet til Lys. Det er derfor ikke heldigt, naar der i den senere Tid har vist sig Bestræbelser for at faa anlagt Høj- spændingsværker, som udelukkende skulde forsyne Landdistrikter, og det har da ogsaa vist sig ved nærmere Undersøgelser, at man ikke, med Sikkerhed kunde regne paa en passende Rentabilitet af saa- danne særlige Landværker. Belastningen bliver nemlig forholdsvis ugunstig, idet man maa gøre Regning paa, at en stor Del af Motorerne bruges samtidig, og da navnlig om Efter- aaret i Tærskeperioden, og da man ikke kan gøre Regning paa et tilstrækkelig stort Lysforbrug til Udnyttelse af Værket, naar Motorerne staar stille, bliver Elektricitetsproduktionen forholdsvis dyr. Hertil kommer yderligere, at Forbrugscentrerne ligger forholdsvis langt fra hinanden, og at Forbru- get Aaret igennem i det hele taget er ringe. Ti! Sammenligning kan man omtrent sige, at Lamperne kun benyttes halvt saa meget og Motorerne 3 Gange saa lidt som i Byerne. Efterhaanden som Elektrici- tetens Fordele gaar mere og mere op for Landbo- erne, er det dog muligt, at dette Forhold vil forandre sig til det bedre; dette vil atter bidrage til, at Elek- triciteten vil kunne sælges paa gunstigere Vilkaar, og derved atter foraarsage Stigning i Forbruget. Vi skal nu se lidt nærmere paa, hvortil Landbo- erne særlig kan benytte Elektriciteten, og hvad den ved de nu gældende Priser omtrent koster. For det første kan Elektriciteten som bekendt be- nyttes til Belysning, og man bruger der sa rlig Glø- delamper, som bestaar af Glasbeholdere, i hvilke der er anbragt en Kultraad eller en Metaltraad.