Elektricitetens Anvendelse paa Landet

5 men fra disse Ringe ved Hjælp af faststaaende Me- talfjedre, som slæber paa Ringene. Naar man ikke tager nogen Strøm fra Slæbe- fjedrene, er det forholdsvis nemt at dreje Tromlen rundt, men jo mere Strøm man tager fra den, desto mere Kraft maa der til for at dreje den rundt, idet Traadene paa Tromlens Omkreds gør Modstand mod at blive ført forbi Magneterne. Man maa derfor have en eller anden Drivkraft til at dreje Tromlen rundt, og dertil benytter man ved smaa Elektricitetsværker Petroleuinsmotorer, Vindmotorer eller Gasmotorer, som kan faa deres Gas enten fra et særligt Sugegasværk eller fra et Lysgasværk, hvis der findes et saadant i Nærheden. Ved Elektricitetsværker fra ca. 20 Hestekræfter og opefter benytter man nu til Dags Dieselmotorer og ved store Elektricitetsværker fra ca. 1000 HK. og opefter som Regel Dampmaskiner eller Dampturbiner. I en saadan elektrisk Maskine, som jeg har be- skrevet, indretter man det nu saaledes, at Magnetis- men gaar udad i Halvdelen af Magneterne og indad i den anden Halvdel, saaledes at Traadene paa Trom- len skiftevis passerer en Magnet af den ene og af den anden Slags. Den Elektricitet, som udvikles i Traaden, gaar derfor ogsaa skiftevis i den ene og den anden Retning, og en saadan elektrisk Strøm kalder man en Vekselstrøm. Som Regel skifter Strømmen Retning ca. 100 Gange i Sekundet, det vil f. Eks. sige, at hvis der er 10 Magneter paa Maskinen, skal Tromlen løbe 10 Gange rundt i Se- kundet eller 600 Gange i Minuttet. Man kan imidlertid ogsaa indrette Maskinen saa- ledes, at man faar den Strøm, man aftager fra Slæ-