Den Færøske Lods
År: 1907
Forlag: Trykt I J. H. Schultz' Universitetsbogtrykkeri
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 63
UDK: 627.9 Fær
Med 12 Strømkort
Tredie Udgave
Sluttet Den 15. Oktober 1907
Udgivet af Det Kongelige Søkort-Arkiv
Pris: Kr. 1,00
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
Fyrets Lysevne har ogsaa Indflydelse paa den Afstand, hvori Fyret
kan ses. Et kraftigt Fyr slaar saaledes hedre igennem i mindre sigtbart Vejr
end et svagt Fyr. Ligeledes kan Skinnet fra et kraftigt Fyr ofte ses langt ud
over dets Synsvidde. Hanstholm elektriske Fyr er saaledes set i en Afstand
af 45 Sm, skønt dets Synsvidde, for 5 m Øjehøjde, kun er 21,5 Sm og dets
Lysevne kun 33 Sm. Man bør derfor gennem Fyrlisterne søge Oplysninger
om Fyrenes Lysevne for at kunne drage den fulde Nytte af dem.
Ønsker man Synsvidden til en anden Øjehøjde, end den, hvortil Fyr-
listens Angivelser svarer, findes i Fyrlisten en Tabel, hvori man ved at gaa
ind med Øjehøjden og Fyrets Højde finder den hertil svarende Synsvidde, dog
kan Fyret kun undtagelsesvis ses længere end det Antal Sømil, som angives
ved Fyrets Lysevne.
I Farvande, hvor der er stor Forskel paa Højvande og Lavvande, har
dette ligeledes Indflydelse paa den Afstand, hvori Fyret kan ses, da Fyrets
Højde som Kegel er angivet svarende til Højvande.
En Pladsbestemmelse ved et Fyr (ikke Skinnet af dette) netop i Hori-
sonten og en Pejling af Fyret, maa derfor kun betragtes som omtrentlig, men
ikke som absolut nøjagtig.
Fyrskibe. Fyrskibenes Plads i Søkortene er i Midten af Skibets Vand-
linie. Man bør ikke gaa for tæt til Fyrskibe, da der ofte løber stærli og
uregelmæssig Strøm i Nærheden af de Rev og Grunde, hvorved de ligger; der
kan derfor let opstaa Fare for Paasejling. Kommer man desuagtet i umiddelbar
Nærhed af et Fyrskib, bør man gaa agten om det.
Lystønder og Fyr, ved hvilke der ikke er Fyrpassere, kan være
udsat for utidig Slukning, eller, hvis de ikke viser fast Lys, for at Fyrapparatet
kommer i Uorden. For at give et Begreb om, livor ofte Slukning indtræffer,
skal det anføres, at alle danslæ Lystønder og Fyr af denne Art gennemsnitlig
slukkes 1 Gang hvert 21/9 Aar.
Flydende Sømærker kan drive fra deres Plads, især naar de staar
paa udsatte Steder. Man bør derfor ved Navigering ikke stole paa, at de ligger
paa rette Plads. Skønt man som Regel bør vælge saa nærliggende Punkter
som mulig til Pladsbestemmelse ved Vinkelmaaling og Pejling, fordi eventuelle
Fejl vokser med Afstanden til Punkterne, bør man dog ikke dertil benytte
flydende Sømærker, men faste Punkter i Land.
Taagesignaler. Man kan intet angive om den Afstand, hvori Taage-
signaler kan høres, da de atmosfæriske Forhold har stor og uberegnelig Ind-
flydelse paa Hørevidden. For større Apparater kan denne det ene Øjeblik
være over 10 Sm, det næste yderst ringe. Undertiden liøres Signalerne bedre
paa større end paa mindre Afstande. Man bør derfor aldrig stole paa, at man
vil kunne høre et Taagesignal i rette Tid. Desuden kræves der ofte nogen