Den Færøske Lods
År: 1907
Forlag: Trykt I J. H. Schultz' Universitetsbogtrykkeri
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 63
UDK: 627.9 Fær
Med 12 Strømkort
Tredie Udgave
Sluttet Den 15. Oktober 1907
Udgivet af Det Kongelige Søkort-Arkiv
Pris: Kr. 1,00
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Tid, før Signalapparatet ved indtrædende Taage kan sættes i Virksomhed. Ofte
nærmer Taagen sig langsomt til Land og observeres ikke ved Taagesignal-
Stationen, før den er lige derved, hvorimod et Skib kan liave sejlet længe i
Taagen, medens det nærmede sig Landet. Det kan derfor hænde, at et Skib
kommer tæt til Kysten, inden Taagesignalapparatet er traadt i Virksomhed.
Naar Lyden skal gaa mod Vinden, faar den ofte en Retning opefter;
man kan som Følge heraf undertiden tilvejrs høre Taagesignaler, som ikke høres
fra Dækket.
Man bør, naar man nærmer sig Land i Taage, altid bruge Loddet,
da det er den bedste Vejleder. Med stoppet Maskine kan man bedre høre et
Taagesignal end under Gang.
Det bør ogsaa erindres, at Taage kan være skarpt begrænset, hvorfor
man ogsaa maa holde Udkig agterefter og til Siderne. Muligvis kan man se
enten over Taagen eller under den. Taagen kan endog være saa skarpt be-
grænset, at man kan se det underste af et Sømærke, medens det øverste er
skjult af Taagen; et Sømærke med to Koste kan saaledes vise sig, som om det kun
havde een Kost. Man bør derfor i Taage altid navigere med største Forsigtighed.
Tidevandstrøm. Ved Sejlads i Farvande, livor der er stor Tidevands-
forskel, maa man have sin Opmærksomhed henvendt herpaa og erindre, at Lod-
skuddene i Kortene som Regel svarer til Springtids Lavvande. Hvis man der-
for lodder ved Højvande, kan man have flere Meters Forskel, men ved Hjælp
af Farvandsbeskrivelser og „Tide tables“ eller nautiske Aarbøger kan man altid
under normale Forhold finde en omtrentlig Rettelse.
Man maa ogsaa erindre, at Strømmen ofte sætter stærkt ind i Fjorde
og Bugter, selv om Hovedstrømmens Retning er langs Landet.
Hverken i aabent Farvand eller i aabne Løb falder Strømskifte som
Regel sammen med Højvande og Lavvande ved Kysten; under normale Forhold
løber Floden fra 3 Timer før Højvande til 3 Timer efter Højvande, og Ebben
fra 3 Timer før Lavvande til 3 Timer efter Lavvande, saaledes at Strømmen
er stærkest, naar det er Højvande og Lavvande ved Kysten.
I lukkede Farvande løber Floden derimod fra Lavvande til Højvande
og Ebben fra Højvande til Lavvande; men der finder talrige Afvigelser Sted,
som enten kan skyldes lokale Forhold eller Vejrforhold paa Steder, der ofte er
langt bortliggende.
Strømpile, der er anbragt i Kortene, viser kun Strømmens almindelige
Retning, og maa ikke ubetinget antages at vise den Retning, Strømmen kan have.
Misvisning. Denne er altid anført i Kortene, enten ved, at der er
trukket Isogoner, eller ved at der paa forskellige Steder i Kortene er anbragt
misvisende Kompasroser. Er Kortet over et saa lille Areal, at den samme
Misvisning er gældende over det liele, er Misvisningens Størrelse undertiden kun