Den Tekniske Stand
I. Hvad Teknikerstanden er. II. Hvad den fordrer at være. III. Hvad den bør være

24 der i Virkeligheden aldeles ikke ere sideordnede Begreber og endnu mindre Modsætninger. Der er vel nemlig ingen, som vil benægte, at der til al fornuftig Tale først og fremmest hører, at vi selv forstaa, «hvad vi sige, naar vi tale», og akkurat ligesaa nødvendigt er det for enhver fornuftig Hand- ling, at vi selv forstaa, «hvad vi gøre, naar vi handle», men denne Forstaaelse er netop Sagens «Theori», medens «Praxis» er selve den Om- dannelsesproces, som vi underkaste Tingene i Verden. Det er nu indlysende, at saasnart denne «Om- dannelse» har et bestemt Maal for Øje, som det gælder om at naa med den mindst mulige Ulejlighed, saa maa ogsaa «Forstaaelsen» uafbrudt følge med fra Trin til Trin, ellers naas Resultatet aldrig, og da hele Teknikerens Virksomhed ikke bestaar i andet end i at lede en saadan Omdannelse af Naturens Frembringelser til de Ting og Produkter, vi behøve, saa kan hans Uddannelse aldeles ikke bestaa i andet end i en stadig Forening* af Theori og1 Praxis, som den vilde kunne opnaas ved egen teknisk Beskæftigelse under teknisk Vejledning. Netop ad denne Vej vil den tidligere Disharmoni mellem Theori og Praxis alene kunne bringes til at forsvinde; det er Teknikeren selv, der skal forsøge at bringe de gennem Theorien klarede, rationelle Principer ind i det praktiske Livs Foretagender, og han er tillige den, der har den rigeste Lejlighed til at udøve Kritik til alle Sider, ikke alene overfor Theori og Praxis hver for sig, men ogsaa overfor