Den Tekniske Stand
I. Hvad Teknikerstanden er. II. Hvad den fordrer at være. III. Hvad den bør være

23 paa en fuldkommen falsk Vej. Se vi paa Kunst- neren, med hvem Teknikeren allerede for Navnets Skyld jo maa være nærmest beslægtet, saa har hans Uddannelse en ganske anderledes rationel Karakter; eller mon det skulde falde nogen ind at tro, at en vordende Maler paa Akademiet ikke skulde lære andet end Perspektivlære og theoretiske Blyantskon- struktioner paa Papiret? Nej! man lærer ham natur- ligvis ogsaa, hvilke Farver han skal bruge, hvilke Egenskaber disse skulle have, hvilke Fejl de kunne have, hvorledes de tilberedes, hvorledes Pensler og Lærred behandles osv. osv., hvorimod Ingeniøren ingensomhelst Oplysninger faar om det Utal af praktiske Hensyn, han har at tage, inden hans Værk har naaet sin Fuldendelse. Med andre Ord: det er Malerens Opgave at male Billeder og derfor lærer man ham at male; men mon det saa ikke var ligesaa rimeligt, at Ingeniøren, livis Opgave det f. Ex. skal være at bygge Broer, fik lært at bygge — og det ikke mindst af den Grund, at der til at bygge hører en langt mere kompliceret Viden end til at male, fordi Ingeniørens intellektuelle Disposi- tioner skulle gennemtrænge og lede en talrig Skare andre Hænder mod det bestemte Maal, medens Maleren alene gennem sit eget Nervesystem baade styrer og kontrollerer den Haand, som udfører hele Værket. Hele Ulykken kommer her, som saa ofte, fra den gamle Fordom eller Overtro med Hensyn til Opfattelsen af de to Udtryk: Theo ri og Praxis,