De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

208 KJØBENHAVN EFTER 18b8 Københavnerne følte det dengang, som om Eventyret var kommet til Byen. Men efter den Tid er Eventyret kommet os endnu nærmere. Nu kan man sidde i sin Stue, ved sit Skrivebord og i Telefonen tale med Handelsforbindelser ikke blot i Køge, Roskilde og Helsingør, men langt borte i Udlandet. Men med den traadløse Telegraf, hvor atter en Københavner har gjort en Indsats af Verdensbetydning, er det Vidunderligste naaet. Nu kan en Købmand sende en Ordre til en Skibsfører ude i rum Sø! HOVEDBANEGAABDEN OMKRING 1900. I Fyrrerne var Københavns Befolkning vokset saa stærkt, at den ikke længer kunde faa Rum i de gamle Huse inden for Voldene. Men de faa Gadeanlæg, man havde haft Terrain til, og den Udvej at sætte flere Etager paa Husene gav kun ringe Plads. Saa besluttedes det endelig i 1852 at rykke Fæstningens Demarkationslinie ind til Søerne, saa det hele Bælte paa den anden Side disse, ud til den tidligere Linie omtrent langs Falkonerallee — 1800 Tdr. Land — blev prisgivet til Bebyggelse, medens der paa Terrainet mellem Voldene og Søerne ligesom før ikke maatte byg- ges grundmurede Huse. Hvor betydelig denne Udvidelse af Byen var, — den første efter Christian IV.s i 1629 — vil blive klart, naar man erindrer, at den gamle By, Byen inden for Voldene med Christianshavn — Orlogsværftet, Flaadens Leje og Havnen iberegnet — kun optager et Areal af 800 Tdr. Land. Paa Grund af den stadig stigende Folkemængde — København tiltog i de 25 Aar 1850—74 — med omtr. 80,000 Indbyggere og fra 1874 — 1900 med omtrent 180,000 fandt der en hurtig og stærk Bebyggelse Sted af Forstæderne uden for