De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HANDEL OG SØFART 97 man paa anden Maade at sikre den og lette den i de nordiske Farvande. Det var et umaadeligt Fremskridt, der fandt Sted, da Frederik II. i 1561 lod tænde de første Fyr paa Skagen, Anholt og Kulien. De var meget simple af Konstruktion. En Kurv af Jærnbaand blev fyldt med Brænde. Derpaa blev der stukket Ild i Brændet, og Kurven blev vippet op i en Vippe, der var indrettet ganske paa samme Maade som vore gamle Brøndvipper. Se- nere gik man over til at bygge Taarne med en aaben Plat- form for oven, paa hvilken der vedlige- holdtes et flam- mende Kulbaal Nat- ten igennem. I lang Tid bestod Fyret paa Lindesnæs, der blev tændt første Gang 1654, af et stort Brændebaal, dei' brændte paa selve Klippens Overflade. Omtrent samti- dig med Fyrene faar vi de første Søkort over vore Farvande, og i 1619 opretter Christian IV. en Na- vigationsskole, hvor danske Sømænd kunde lære Styr- mandskunsten. Ind- løbene til Køben- havns Red var alle- KØBENHAVNS RAADHUS 1904 rede under Christian III. blevet afmær- kede med »Søtønder«, for at lette Anduvingen. Københavns hurtige Overtag over dens to Nabobyer i Sejladsen paa Island (se foran Side 92) er et Vidnesbyrd om Handelens Udvikling og Vækst. Al Toldlister fra 1615—1624 er vi i Stand til at se Tilvæksten af de fremmede Skibe, der kom til København i det anførte Ti-Aar.*) *) Disse Lister som i det Hele dette Afsnit om Handel og Søfart hviler udelukkende paa O. Niel- sens Fremstilling i hans store Værk om København.