De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

98 KØBENHAVN 1536—1660 Det ses da, at der i 1615 kom 1327 fremmede Fartøjer i regelmæssig Fart til Byen. Af den Afgift, der svaredes af de enkelte Skibe, kan vi danne os et Skøn om deres Stør- relse. Af et »Skib« svaredes der 8 Sk. i Rortold, afen »Krejer« 4, afen »Skude« 1 Sk. og af en Baad 1 Sk. Skibene syntes nærmest at have svaret til vore Brigger og Skonner- ter, Skuder og Krejere til vore Slupper og Jagter. Men af de Fartøjer, der 1615 løb ind til København, var der kun 6 Skibe og 67 Krejere, Resten var Skuder og Baade. 3 af Skibene var fra Danzig, 1 fra Harlingen, 1 fra Amsterdam og 1 fra Embden. Krej- erne var alle fra de tyske Østersøstæder, 23 fra Rostock, 20 fra Stettin 5 fra Kolberg, 3 fra Stralsund, og fra hver af de følgende Byer, Danzig, Lybæk, Wismar, Barth 1. Fra danske Byer var der 2 fra Stubbekøbing og 2 fra Flensborg og 1 fra Slesvig, 1 fra Sønderborg, 1 fra Nakskov, 1 fra Stege, 1 fra Æbeltoft og 1 fra Rønneby. Sku- derne og Baadene var væsentlig fra Halland, Skaane, Sjælland og Øerne i Smaa- landshavet. Da det udtrykkelig anmærkes i Toldregnskabet, at dette Tal paa ind- gaaende Skibe var det samme som det foregaaende Aar, tør man vist slutte, at det har været Skibe i regelmæssig Fart, og at den Afgift, der paalagdes dem, og for hvis Skyld dette Regnskab er ført, Rortolden, ikke krævedes af Skibe, der kom hertil paa en enkelt Rejse. Paa en Tid, hvor der alene af hollandske Skibe gik omtrent 1200 gennem Sundet om Aaret, skulde det dog være højst mærkeligt, om ikke mere end 3 skulde have haft Bud til København! Om Sejladsen i sin Helhed faar man da ikke noget at vide af denne Toldliste. Af den anførte Liste kan det da ogsaa kun skønnes, hvormeget den regelmæs- sige Fart paa København er steget i de 10 Aar. Og det viser sig da, at Skibenes Antal i dette Tidsrum er fordoblet. Først fra 1635 har man Oplysninger om Københavns Handelsflaade. I det angivne Aar var 21 Skibe, 9 Krejere, 3 Bøjerter og 55 Skuder hjemmehørende i København. I alt 88 Fartøjer og mellem 400 og 500 Fiskerbaade. Af Skibene var kun 2 paa 100 Læster (250 I ons) 5 paa mellem 90 og 75, 9 paa mellem 75 og 50, Resten paa mellem 50 og 30. Krejerne var gennemgaaende paa 36—16 Læster, Bøjerterne paa 26 og 8. Skuderne paa mellem 32 og 4. De forskellige Betegnelser angaar kun Bygningen og Rigningen og ikke Størrelsen, ligesom vi endnu betegner Skibene. En stor Del af Fiskerbaadene tilhørte Byens velhavende Borgere, der saaledes lod Fiskerne arbejde for sig. I første Irediedel af det XVII. Aarhundrede og mulig nogen Tid forinden har Københavns Skippere dannet en Forening, der 1634 fik Lavsskraa af Magistraten. Dette maa sikkert opfattes som et Vidnesbyrd om Søfartens Opsving i Begyndelsen af Christian IV.s Regering. Forholdet har vistnok tidligere været det, at Købmanden, — især i hans yngre Dage, og paa længere Rejser, hvor der stod meget paa Spil, og Mellemmænd var vanskelig at opdrive, — selv var Skipper paa sit Skib, ligesom Skip- peren selv var Købmand. I en Vedtægt af 1549 hedder det saaledes, at Skippere og søfarne Mænd maa nære og bjærge sig med Sejlads og andet groft Køb- mandsskab, som de hidtil har gjort. Og i Datidens Dokumenter forekommer ofte Betegnelserne »søfarne Købmænd«, og »søfarne Handelsmænd« samt »søfarne Haand- teringsmænd«. Men efterhaanden som Rejsernes Længde og Udstrækning stillede større og større Fordringer til Styrmandskunsten, sondredes der mere og mere mellem Købmand og Skipper.