De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HANDEL OG SØFART 99 Der havde tidligere, hedder det i Indledningen til Lavsskraaen, været en »Ordi- nans« mellem de søfarne Haandteringsmænd, en Ordinans, som — »desværre« og ikke blot »formedelst forledne besværlige Krigstider«, men ogsaa paa Grund af de svære Pestilenser, der havde hjemsøgt Byen, — var »svækket og aftaget«. Derfor oprettes der nu et Skipperlav, eftersom »Gud Almægtigste ikke alene disse Lande og Riger fast om med Søen har bevæbnet, men endog med Søfarten, dens Haandterings- brug og Videnskab, saa vidt udi Øster-, Vester- og Nordsøen (d. v. s. Nordhavet) velsignet og begavet, at fast alle Nationer og bekendte Slæder udi Verden af denne gode By og Stad kan besejles, tilmed endog med Skibe dertil at kunne bruge samt og med gode Havne og Strømme forlenet, saa og dygtige søfarne Folk, Skippere, Styrmænd og Baadsmænd, som dertil hører, dagligen velsigner og for- merer, saa aldeles intet fattes til Navi- gation og Søfart her i Staden saa be- kvemmelig og vel, som fast ingen Stad i Europa.« Skipperlavet fik Rang efter Brygger- lavet. Alle Koffardiskippere og Styrmænd, der byggede og boede her i Staden, skulde være forpligtede til at give sig ind i dette Lav, paa det at Lavet selv kunde styr- kes og opretholdes og at alle kunde nyde samme Ret og Frihed. Og enhver, som trods dette Paalæg holdt sig uden for Lavet, skulde ikke nyde mere Frihed end en fremmed og udenbys Mand. Ær- lige Borgere og »søfarne Handelsmænd« kunde optages i Lavet, naar de begærede det og derom kunde blive enige med Lavet. Oldermanden i Skipperlavet skulde være en god, from, ærlig og velforstandig søfaren Købmand eller Skipper eller Styr- mand, som altid skulde være hjemme. Ligesaa Stolsbrødrene, der skulde beskikkes paa 3 Aar. Det varede ikke længe, inden Skipperne fik deres eget Lavshus. Det laa i Lille Kongensgade Nr. 33 og er først nedrevet i Slutningen af forrige Aai hundrede. Lige indtil 1862, da Sø- og Handelsrettet traadte i Virksomhed, blev alle Sager angaaende Søfarten, som henvistes til Skipperlavet af Magistraten, procederede her. Til Trods for, at der er gaaet hundrede Aar, siden Katolicismen afskaffedes, sei man dog, at det protestantiske Skipperlav i 1634 støbtes i væsentlig de gamle Foimei, selv- følgelig med Opgivelse af de særlig katolske Skikke. Lavsbi ødi ene skulde møde til »Stævne« den første Søgnedag efter Allehelgens Dag, i Reglen 2. Novembei Kl. 8 om Morgenen. Ligesom de skulde møde fastende, ellei som dci staai i Skiaacn. »paa fastende uden Drik«, — altsaa de maatte nok have faaet noget at spise, men ikke