De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

100 KØBENHAVN 1536—1660 at drikke, — saaledes maatte de heller ikke nyde noget ved Stævnet, men skulde takke den almægtigste Gud for det forløbne Aars Sejlads og hver give en Sietdaler til Lavet og 8 Skilling til de Fattige. Men enhver Skipper, der havde gjort en be- holden Rejse til fjernere Havne: Spanien, Frankrig, England, Skotland, Island, Norge, og Rusland, skulde give det dobbelte. Derefter skulde de raadføre sig med hverandre om alle Sager til Lavets og Søfartens Handel og Bedste, »fornemmelig Gudsfrygt, Tugt og Ære saa vel at blive forfremmet, denne gode By med dygtige og vel for- farne søfarne Folk formeret, item Skibe at bygge, Byens Havn saa og Grønnegaard, Byens gamle Havn, samt Lægtei' og Bradbænke her for Staden at forbedres og holdes ved lige, om Byens Søtønder i rette Tid at udlægges paa Strømmen og op- tages igen, om Steder bekvemmelige at indtage og losse Ballastsand, saa det ikke kommer Grunden og Dybet til Skade« osv. osv. Men fornemmeligen skulde Skipper- lavet dog drøfte, hvorledes Sejladsen ud i Nordsøen under Island og Grønland kunde »forvideres« (forøges) og hvorledes »forsømte Lande« (d. v. s. Lande, hvis Be- liggenhed man ikke længere kendte) kunde blive efterstræbte og opsøgte. Da dette Stævne skulde gaa saa ganske nøgternt af, blev det Lavet tilladt en Dag »eller to i det aller længste« om Julen at komme sammen. Lavsbrødrene maatte da tage deres Hustruer og Børn med og gøre sig lystige og glade udi al Gudsfrygt; dog maatte de ikke skænke anden Drik end 01. Af de Bestemmelser, der særlig gaar ud paa at overholde Høviskhed og Velanstændighed i Lavet, faar man ved Sammenligning med ældre Lavsskraaer den Opfattelse at Menneskeslægten i denne Retning er gaaet grumme langsomt frem. De Penge, der indkom i Lavet skulde anvendes til at løskøbe Søfolk, der var komne i Fangenskab hos Tyrken eller andre af »Religionens Fjender«, til Under- støttelse for Skibbrudne, ikke blot af Lavets egne Medlemmer, men ogsaa »fremmede Søfolk til Hjælp og til en Tærepenge, paa det at vor Nation i fremmede Lande i lige Fald kunde nyde samme Hjælp«. Det er muligt dette Søfartsmøde, som man vel nok kan kalde Skipperlavets aarlige Drøftelse af fælles Interesser, der har virket paa Købstædernes Handelsmænd, saa de paa Rigsdagen i 1645 fremkom med Begæring om, at det maatte tillades Købstæderne een Gang om Aaret at sende udvalgte Mænd til et Møde, hvor de kunde raadslaa om Midler til at ophjælpe den almindelige Handel og Trafik. Den praktiske Christian IV. mente, at saadanne Møder var nødvendige, om man vilde have flere og bedre Købmænd i Landet, end der fandtes, og de vilde sik- kert være kommet i Gang, om ikke de urolige Forhold efter den gamle Konges Død havde lagt Hindringer i Vejen. Men trods alle Anstrengelser var Udførslen og Indførslen dog væsentlig i Hæn- derne paa Hollænderne, der havde arvet Hansestædernes Magtstilling. I 1640 gik der ikke mindre end 1600 hollandske Skibe gennem Sundet. København var i de Tider en Søstad paa en langt mere følelig Maade end nu om Dage, hvor Byen har vokset sig saa langt bort fra Søen, at dennes Indflydelse til daglig kun mærkes i en forholdsvis ringe Del. Det var en virkelig Kystby med aaben Strand lige til Nyhavns Hoved Nord fra og med Vandet i Kalvebodstrand op til Slots- holmens Bagside, hvor senere Frederiksholms smalle Kanal er bleven gravet. Hvor nu Flaadens Leje, Nyholm og Dokøen tillige med Christianshavns Vold og den dækkede Vej til Rævshalen skiller den gamle Havn fra Sundet mod Øst, skyllede