De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HANDEL OG SØFART 101 endnu under Christian IV. Bølgerne over Revet med de store Sten og ind mod Stranden mellem Krabbelykke, — nu Nyhavns Hoved — og St. Anne Bro, umid- delbart inden for Toldboden. Inde i Byens Hjærte fandt man endnu det lystigste Havneliv ved Gammel Strand, og en stor Mængde af Byens Befolkning søgte umid- delbart som Fiskere og Sømænd deres Næring paa Søen. Der kan vel ikke være nogen Tvivl om, at det var denne Fortrolighed med Søen, der bevægede en saa stor Mængde Borgere i Byen, hvis daglige Gerning' ellers ikke bragte dem i Berøring med Handel og Skibsfart, til at sætte Penge i de mange forskellige Handelsforetagender paa fremmede Lande. Adelen drev Handel, — den berømte Jens Munk sejlede saaledes i flere Aar for Henrik Ramel, — og Gejstlig- heden drev Handel, Professorerne ved Universitetet handlede og Kongen selv hand- lede saa vel som hans Hofmænd og Drabanter. Og det ikke blot i smaa eller større Selskaber med at sende Skibe til de nordlige Have eller ud til de varme Lande, men ogsaa enkeltvis og paa nærmere Havne. Den for Byen saa naturlige Sønæring tog vistnok et meget stærkt Opsving ved det fordelagtige Kaperi, som dreves under Christian IV.s Krige, og som i Virkelig- heden var en Slags privat Søkrig eller, om man vil, et autoriseret Sørøveri. Særlig under den svenske Fejde 1643—45 havde Københavns Borgerskab mange Kapere i Søen. Og der vilde alle genie være med, ti Kaperiet gjorde ikke blot Fjenden Afbræk, men gav alle Deltagerne en smuk Fortjeneste. »Jeg havde ogsaa,« fortæller Dr. Otto Sperling, Lægen ved Christian IV.s Børne- hus, »med nogle Hoftjenere Part i en Kaper, som gjorde os god Tjeneste og op- bragte en Krejer, ladet med Jærn og Kobber, hvorved vi alle havde en stor For- tjeneste. Og er samme Krejer siden bleven min alene og har gjort en Rejse til trankrig efter Salt og en fra Konigsberg med Hamp og Tøndetræ til England.« Dr. Sperlings Fremstilling af, hvorledes Forholdene udviklede sig efter Krigen, har sikkert almindelig Gyldighed for Københavns Borgeres Vedkommende. Den giver tillige et udmærket Indblik i Datidens Handelsliv og fortjener derfor at anføres i sin Helhed. »Da nu Freden var sluttet, hørte vort Kaperi ogsaa op. Min synderlig gode Ven, Renteskriver Christen Bollesen, — hvis Søn nu er Ceremonimester ved Hoffet og bærer Navnet Lüxdorph — havde været min Medparticipant i Kaperiet, og han og jeg tilforhandlede os nu Skibsfolkenes Part af Byttet for en billig Penge, hvilket Bytte bestod i Messingplader, Jærnstænger og nogle Tønder Vitriol samt i en Part af den tagne Krejer. Da vore andre Medparticipanter hørte dette, tilbød de ogsaa at at sælge os deres Parter, hvilket vi bægge tog imod, og har vi tjent mere end 1000 Rdl. paa dette Købmandsskab. Christen Bollesen skænkede mig yderligere sin Part i Krejeren, saa at denne Krejer paa omtrent 60 Læster blev min alene. Jeg satte en Skipper paa den og lod ham et Par Gange løbe til Bleking og bringe Brændeved derfra til København. Derved var imidlertid kun liden Fortjeneste, og laadede Skip- peren, Gunner Andersen, mig derfor, at jeg skulde lade Skibet gaa til Frankrig efter Salt, hvorved der var god Profit at vinde. Han var kendt i de Farvande og havde været der flere Gange som Styrmand og hentet Salt. Det passede med mine egne Ønsker, og jeg gik ind paa Skipperens Forslag. Omtrent paa samme Tid fik en Køb- mand, Frederik Jacobsen Schiøt, mig overtalt til at tage en Part i et Faitøj, han havde ladet bygge i Bleking. Det var et skønt, stærkt og velbygget Skib paa omtient 120 Læster og førende 12 Jærnstykker (dvs. Kanoner). Jeg købte Halvparten af ham