De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 143
UDK: 338(489)dan St.F.
1. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
KØBENHAVN 1536—1660
med Smakker. Den første Notarius publicus paa Børsen, Valentin Suhm, fik 1639
Privilegium paa denne Fart og paa Færgefarten paa Malmø for seks Aar.
Efter at Toldboden var flyttet ud til sin nuværende Plads, maatte Skibene ankre
op herude. De Rejsende gik da i Land ved St. Anne Bro, der vedblev at bestaa som
Landingsplads endnu ved Slutningen af Aarhundredet Herfra tog de saa med Fær-
gebaad ind til Færgebroen i Hukket ved Fortunstræde, hvor der altid fandtes Dra-
gere eller Sjovere eller andre velvillige Folk til at bære deres Gods op til »Store
Lækkerbisken«, som omtrent fra 1607 var Byens mest kendte og mest søgte Gæste-
gaard. Kongens Gæster, fremmede Sendemænd og saadanne, som der maatte tages
særligt Hensyn til, og som der dog ikke var Plads til paa Slottet, var det imidlertid
ikke passende at lægge ind
paa et offentligt Sted. De blev
anbragt hos forskellige af By-
ens gode Borgere, — oftest hos
Carl v. Mandern — helst saa-
danne som selv havde rejst og
set sig om i Verden, og som
vidste, hvordan slige Folk skul-
de behandles. Russiske Sende-
mænd dannede dog en Und-
tagelse. De var saa ucivilise-
rede, at det kneb med at faa
dem lagt ind hos private Folk.
De kunde faa I^ov at gaa paa
Gæstgivergaarden, hvor man
var vant til at have med alle
Slags Folk at bestille.
I det foregaaende Aar-
hundrede havde »Okseko-
pen« dvs. Oksehovedet paa
Østergade, nuværende Nr. 52,
FINNERNES LOSSEPLADS I DEN GA^f
samt »Lybske Herberg« paa
Amagertorv, nuværende Nr.
14, været Byens fineste Hoteller. Ved Siden af at tjene Rejsende til Ophold og
Bolig benyttedes Gæstegaardene dengang paa en Maade, som man nu ikke kender,
nemlig som en Slags Gældsfængsel for adelige Skyldnere. Naar det gjaldt Rigens fri
Stand brugtes nu ikke et saa fælt Ord som Gældsfængsel, — det var kun Borgerlige,
der kom i Gældsfængsel. En Adelsmand derimod, som ikke i rette Tid opfyldte sine
Forpligtelser, maatte efter foregaaet »Indmaning« holde et »ærligt, adeligt og rid- >
derligt Indlager«, dvs. lægge sig ind i et bestemt angivet Hus og forpligte sig til ved
Æresord at blive der paa egen Bekostning, indtil Gælden var betalt. I København
synes det særlig at have været de to Herberger »Oksekopen« og »Lybske Herberg«,
der blev benyttet til dette »Indlager«.
Allerede 1556 havde Kongen, eftersom »mange Indlændiske og Udlændiske un-
derstod sig til at købe og handle, laane og borge og ikke agtede at betale, om de
end af Retten var dømt dertil«, befalet, at der skulde indrettes et Gældsfængsel til