De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: København

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 143

UDK: 338(489)dan St.F.

1. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 542 Forrige Næste
110 KØBENHAVN 1536—1660 med Smakker. Den første Notarius publicus paa Børsen, Valentin Suhm, fik 1639 Privilegium paa denne Fart og paa Færgefarten paa Malmø for seks Aar. Efter at Toldboden var flyttet ud til sin nuværende Plads, maatte Skibene ankre op herude. De Rejsende gik da i Land ved St. Anne Bro, der vedblev at bestaa som Landingsplads endnu ved Slutningen af Aarhundredet Herfra tog de saa med Fær- gebaad ind til Færgebroen i Hukket ved Fortunstræde, hvor der altid fandtes Dra- gere eller Sjovere eller andre velvillige Folk til at bære deres Gods op til »Store Lækkerbisken«, som omtrent fra 1607 var Byens mest kendte og mest søgte Gæste- gaard. Kongens Gæster, fremmede Sendemænd og saadanne, som der maatte tages særligt Hensyn til, og som der dog ikke var Plads til paa Slottet, var det imidlertid ikke passende at lægge ind paa et offentligt Sted. De blev anbragt hos forskellige af By- ens gode Borgere, — oftest hos Carl v. Mandern — helst saa- danne som selv havde rejst og set sig om i Verden, og som vidste, hvordan slige Folk skul- de behandles. Russiske Sende- mænd dannede dog en Und- tagelse. De var saa ucivilise- rede, at det kneb med at faa dem lagt ind hos private Folk. De kunde faa I^ov at gaa paa Gæstgivergaarden, hvor man var vant til at have med alle Slags Folk at bestille. I det foregaaende Aar- hundrede havde »Okseko- pen« dvs. Oksehovedet paa Østergade, nuværende Nr. 52, FINNERNES LOSSEPLADS I DEN GA^f samt »Lybske Herberg« paa Amagertorv, nuværende Nr. 14, været Byens fineste Hoteller. Ved Siden af at tjene Rejsende til Ophold og Bolig benyttedes Gæstegaardene dengang paa en Maade, som man nu ikke kender, nemlig som en Slags Gældsfængsel for adelige Skyldnere. Naar det gjaldt Rigens fri Stand brugtes nu ikke et saa fælt Ord som Gældsfængsel, — det var kun Borgerlige, der kom i Gældsfængsel. En Adelsmand derimod, som ikke i rette Tid opfyldte sine Forpligtelser, maatte efter foregaaet »Indmaning« holde et »ærligt, adeligt og rid- > derligt Indlager«, dvs. lægge sig ind i et bestemt angivet Hus og forpligte sig til ved Æresord at blive der paa egen Bekostning, indtil Gælden var betalt. I København synes det særlig at have været de to Herberger »Oksekopen« og »Lybske Herberg«, der blev benyttet til dette »Indlager«. Allerede 1556 havde Kongen, eftersom »mange Indlændiske og Udlændiske un- derstod sig til at købe og handle, laane og borge og ikke agtede at betale, om de end af Retten var dømt dertil«, befalet, at der skulde indrettes et Gældsfængsel til