De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: København

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 143

UDK: 338(489)dan St.F.

1. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 542 Forrige Næste
SØFART OG HANDEL 111 saadanne. Men Folk, der kom derind, kom ikke til at sidde paa egen, men paa Kie ditors Bekostning. Da Skyldneren imidlertid ikke kunde gøre Fordring paa meie, en 1 Hvid om Dagen til Underhold, var det maaske ikke ganske med Urette, at Gælds- fængslet i Folkemunde sjældent kom til at hedde andet end »Svæltekældeien« vs. »Suitekælderen«. Det laa i Svendegade, den senere Slutterigade. I 1648 fik Byen et nyt flot Herberg eller Hotel, idet Henrik Müller, den senere bekendte Rentemester, paatog sig at opføre et Boldhns, hvor fornemme Folk kun e drive den yndede Boldsport, og hvor der tillige skulde være bekvemme og go e Gæsteværelser til Brug for fremmede Rejsende, der kom til Byen. Boldhuset blev bygget, hvor nu Kancellibygningen staar. Men Hotellet fik ikke lang Bestand, lige saa lidt som den Vinkælder, der blev indrettet i Huset. Af alle de Varer, der blev indført til Københavnernes Nødtørft og Nytte, var næppe nogen bleven i den Grad Øv- righedens Kælebarn, ingen over hvilken der blev vaaget med en saadan Ømhed og Aarvaagenhed som den ædle Druesaft. Allerede i Kristoffer af Bayerns Stadsret — 1443 — hedder det, at hvilken Mand, som tapper Vin i København, i hvad Vin det helst er, han tappe »med ret Bystob og fuldt Maade« dvs. med Byens rette Pottemaal, der hang i en Jærnkæde ved Raadhusets Dør og i Folkemunde kaldtes Bi- skop Absalons Pottemaal, samt fuldt Maal. Og han begynde ejheller at tappe af noget Fad, før dette er synet af Kongens Foged og Magistraten, og Accisen deraf betalt. Men den vigtigste Bestemmelse var dog vist den, at der skulde ydes hver af Borgmestrene to Stob Vin og Kongens Foged lige saa meget. Ti de var sikkeit ikke ukyndige og lod sig ikke byde ringere Vare, end de synes om. Og det vai endelig dem og — fra 1458 — Raadmændene, der skulde bestemme Prisen paa Vin saa vel som paa fremmed 01, Bagernes Brød og andet mere. Det Fad eller den Tønde, som »opstinges og afsælges uden Fogdens, Borgmestres og Raads Villie og Vidskab«, skulde være forbrudt til Kongen og Staden. Fra gammel Tid synes Magistraten at have haft Privilegium paa at holde salg i Byens Raadhuskælder, »Stadskælderen«, hvor man kunde hente 01 i Kan er. Ti Borgerne maatte nok hjemme i deres Huse skænke 01 til siddende Gæstel, men de maatte ikke sælge ud af Huset. Det varede ikke længe, inden Magisti aten i