De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 143
UDK: 338(489)dan St.F.
1. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SØFART OG HANDEL
111
saadanne. Men Folk, der kom derind, kom ikke til at sidde paa egen, men paa Kie
ditors Bekostning. Da Skyldneren imidlertid ikke kunde gøre Fordring paa meie, en
1 Hvid om Dagen til Underhold, var det maaske ikke ganske med Urette, at Gælds-
fængslet i Folkemunde sjældent kom til at hedde andet end »Svæltekældeien« vs.
»Suitekælderen«. Det laa i Svendegade, den senere Slutterigade.
I 1648 fik Byen et nyt flot Herberg eller Hotel, idet Henrik Müller, den senere
bekendte Rentemester, paatog sig at opføre et Boldhns, hvor fornemme Folk kun e
drive den yndede Boldsport, og hvor der tillige skulde være bekvemme og go e
Gæsteværelser til Brug for fremmede Rejsende, der kom til Byen. Boldhuset blev
bygget, hvor nu Kancellibygningen staar. Men Hotellet fik ikke lang Bestand, lige
saa lidt som den Vinkælder,
der blev indrettet i Huset.
Af alle de Varer, der blev
indført til Københavnernes
Nødtørft og Nytte, var næppe
nogen bleven i den Grad Øv-
righedens Kælebarn, ingen
over hvilken der blev vaaget
med en saadan Ømhed og
Aarvaagenhed som den ædle
Druesaft. Allerede i Kristoffer
af Bayerns Stadsret — 1443 —
hedder det, at hvilken Mand,
som tapper Vin i København,
i hvad Vin det helst er, han
tappe »med ret Bystob og
fuldt Maade« dvs. med Byens
rette Pottemaal, der hang i en
Jærnkæde ved Raadhusets Dør
og i Folkemunde kaldtes Bi-
skop Absalons Pottemaal, samt
fuldt Maal. Og han begynde
ejheller at tappe af noget Fad, før dette er synet af Kongens Foged og Magistraten,
og Accisen deraf betalt.
Men den vigtigste Bestemmelse var dog vist den, at der skulde ydes hver af
Borgmestrene to Stob Vin og Kongens Foged lige saa meget. Ti de var sikkeit ikke
ukyndige og lod sig ikke byde ringere Vare, end de synes om. Og det vai endelig
dem og — fra 1458 — Raadmændene, der skulde bestemme Prisen paa Vin saa vel
som paa fremmed 01, Bagernes Brød og andet mere. Det Fad eller den Tønde, som
»opstinges og afsælges uden Fogdens, Borgmestres og Raads Villie og Vidskab«,
skulde være forbrudt til Kongen og Staden.
Fra gammel Tid synes Magistraten at have haft Privilegium paa at holde
salg i Byens Raadhuskælder, »Stadskælderen«, hvor man kunde hente 01 i Kan er.
Ti Borgerne maatte nok hjemme i deres Huse skænke 01 til siddende Gæstel, men
de maatte ikke sælge ud af Huset. Det varede ikke længe, inden Magisti aten i