De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

112 KØBENHAVN 1536—1660 Lov til ogsaa at sælge Vin i Stadskælderen, hvor der var Vinkælder lige til Ilde- branden 1795. Her kunde man altsaa altid være sikker paa at faa god og uforfalsket Vin. Den Vin, man i det XV. og XVI. Aarhundrede satte højest her, var rhinsk \ in, der efter kom vist de spanske Vine Rommcnie, Malversi — Malvoisiervin — Allikant — Alicante — og Sekt, — paa Spansk Vino seco — medens den franske Vin fra Poitou, der her kaldtes Pøytto, nød langt mindre Anseelse, hvorom vi endnu mindes ved Begrebet Pøjt. En Pot rhinsk Vin, — »den som god er« — kostede i 1590 4 Skilling pr. Pot, medens en Pot Pøjt kun kostede det halve. Det varede ikke længe, inden driftige men mindre samvittighedsfulde Folk fandt paa at blande de bedre Vine med ringere og sælge dem til samme Pris som den uforfalskede. Det blev der ved forskellige Kongebud sat en Stopper for, og det blev alle undtagen Magistraten forbudt paa een Gang at forhandle rhinsk og anden Vin. »Ville vi efter denne Dag alvorligen have forbudt Vinhandlere, som handle med rhinsk \ in, udi deres Kældere at indføre eller udtappe nogen spansk eller fransk Vin, saa vel som dem, der holde eller udtappe nogen spansk Vin eller fransk, udi deres Kældere at føre eller udtappe nogen rhinsk Vin.« I Stadskælderen vedblev man derimod at føre alle Slags Vine. Denne Adskillelse mellem Vinhandlerne voldte imidlertid mange Vanskeligheder, og 1629 blev det bestemt, at Vinhandelen i København atter »skulde være fri og liber«. Vinhandlerne fik saaledes atter Lov til at handle med alle Slags Vin, dog ikke i samme Kælder eller Hus. Rhinsk og spansk Vin maatte sælges fra samme Kælder, men fransk Vin skulde forhandles fra en Kælder for sig, og »Ingen maa tilfordriste sig at sælge fransk Vin for rhinsk.« Købmændene var allerede i Begyndelsen af det XVII. Aarhundrede saa vidt her i København, at de selv, — sandsynligvis efter deres Herre og Konges Eksempel — hentede A inen hjem fra lyskland, Frankrig og Spanien. Fra de sidstnævnte Lande kom den hjem ad Søvejen- og med adskillig mindre Besvær end den rhinske Vin, der kom ad Flodvejen. En kortfattet Beretning om en saadan Handelsrejse vil give et anskueligt Billede af de Vanskeligheder, der var forbundet med at hente sine Varer hjem i hine Tider. Den 12. Oktober 1605 forlod Renteskriveren Jørgen Busk og den kgl. Vinskænk Mathias Hansen Hovedstaden for over Rødby og Lybæk at begive sig ned til Vin- egnene og købe Vin ind til Kongens Kælder. Efter tre Ugers Rejse kom de til Mainz, hvor de opslog deres Hovedkvarter, og hvorfra de foretog Udflugter langs Rhinen og gjorde deres Indkøb. Den erhvervede Vin nedlagdes i Kældere i Mainz og Rhein- gau, hvor den blev tilset af kyndige Folk, der maatte smøres dygtigt baade med Drikkepenge og Traktemente. I Marts brød de op. De havde lejet en Skipper, som førte Vinen til Kølin. Her gjordes atter Indkøb, Vinen ladedes om i andre Fartøjer og førtes paa dem til Arnhem. Her maatte den atter omlades i mindre Lægtere, der kunde gaa over Grundene, og kom paa den Maade til Amsterdam, hvortil de to Herrer var taget over Land. I Amsterdam fragtedes tre Skibe til at føre den dyre Last til København. Ti dyr var den efterhaanden bleven, om end ikke efter vor Tids Opfattelse og Maalestok. Til den oprindelige Indkøbspris var der kommet Fragten til de forskel- lige Skippere, Omladningspenge, samt Drikkepenge og Toldafgifter i en Uendelighed. Ved alle de tyske Smaafyrsters Grænser maatte der betales Told og Drikke-