De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

_________ ___ _____ _____ _____ ________ . _________ SØFART OG HANDEL ________ _____ _______ ____________________ 113 penge. Var ogsaa nogle af de fyrstelige Herrer imødekommende over for den dan- ske Konges Vin og nøjedes med ret beskedne Afgifter, saa blev Drikkepengene des større. Og det var kun de færreste, der var beskedne. Enkelte var særlig uvillige og skruede Afgifterne saa højt op som muligt, saaledes Biskoppen af I rier, der var meget vred over, at Christian IV. ikke havde villet lade ham føre Stude og Øksne toldfrit ud af Jylland, og som nu benyttede Lejligheden til at sige ham lak for sidst. Efter syv Ugers Sejlads fra Mainz kom Skibene til Helsingør, 31. April 1606. Ud- gifterne for de hjembragte 76 Foder eller 456 Amer Vin beløb sig til i alt 5,362 Rdl. 3 Mark, hvilket omtrent bliver 21 % Øre pr. Flaske i vore Penge. Det var bleven saa almindeligt i Københavns Borgerkredse at drikke Vin, at Øv- righeden maatte tage sig deraf. Ti, hvad den Rige gjorde, vilde den Fattige ogsaa gøre, »saa at mange, som var noget (nogenlunde) ved deres Næring og Bjæring, gjorde saa stor Omkost, at de siden maatte sælge Hus og Gaard og blev Stavkarle (Tiggere) og ikke kunde rejse dem derefter«. Derfor paabød allerede 1582 Kristoffer Valkendorf, at Borgerfolk ikke maatte skænke Vin ved Brylluper. 1621 blev det dog tilladt Borgere, der gav 2 Mark i aarlig Skat og derover, at skænke en halv Ame rhinsk Vin til Fæstensøl og to til Bryllup. De, der kun gav 1 Mark i Skat, maatte indskrænke sig lil et Anker ved Fæstensøl og en Ame til Bryl- lup. Vinforbruget var derfor ikke saa ringe. I 1624 indførtes (ler til København: Rhinsk Vin.......................... 1012 Anier .............................. Spansk................................ 195 — Fransk___________________............................. 1081 — Rhinsk Vineddike...................................... 76 — 139 — Gemene Borgere, Embeds- Rhinsk, fransk og spansk Brændevin .... Men der var jo da Gudskelov Forskel paa Folk. » mænd og Haandværksfolk«, som gav under 1 Mark i Skat, maatte til slige Højtider kun skænke 01. Hvis nogen vilde gøre Fæstensøl om Formiddagen uden Maaltid, maatte der ingen Drik være, men der skulde alene gives Sukat og syltet Ingefær. Ejheller maatte gemene Folk skænke Brændevin eller anden stærk Drik ved lio- lovelse eller andet Værtskab. Og da det saa endelig — 1630 blev tilladt Købmænd og »fornemme Haand- værksmænd« at skænke Vin ved Brylluper, var det kun paa Betingelse af, at de først erlagde 20 Rdl., det halve til Kongelig Majestæt og Staden og det halve til de Fattige. Med Hensyn til den ældgamle Inddeling af de Handlende i København i de tie store Lav, Købmændenes eller Vantsnidernes, Kræmmernes og Bryggernes, skete der i Begyndelsen af Fredrik III.s Regering den Forandring, at de to føiste blev slaaet sammen i et fælles Købmandslav med en Købmand og en Kræmmer som Oldermænd. Disse fik Titel af Overkøbmænd, og der blev givet dem fire Bisiddeie af hvert af de tidligere Lav til Hjælp. Ved denne Bestemmelse, der traadte i Kraft 17. December 1651 blev ei sa en Stopper for de stadige Overgreb, der havde fundet Sted ira bægge Sider, i et Købmændene snart havde grebet ind i Kræmmernes Rettigheder, og disse snart i Købmændenes. Og for at heller ikke Befolkningen skulde have noget at klage ovei, blev det som en udtrykkelig Betingelse for Lavets Bestaaen slaaet fast, at enhver