De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

114 KØBENHAVN 1536—1660 maatte sælge sine Varer, til den Pris han vilde, uden at Lavet skulde kunne hindre ham deri. Dette fik saaledes ikke Lov til længer at sætte en fast Pris paa Varerne. Enhver fik i det hele Lov til at søge sin Fordel ved Køb og Salg, som han selv vilde. Dog skulde enhver Lavsbroder, som fik fremmede Varer al sælge mod Pro- vision, først tilbyde Lavet dem og siden, om Lavet ikke vilde overtage dem, sælge dem en gros, men ikke i Smaapartier. Samtidig blev der — for at lette Handelen — ansat Mæglere, der foreløbig skulde have en fast, aarlig Løn, »indtil Gud vil, at Handelen tiltager«, saa de kunde leve af deres Kurtage. Torvehandelen, hvor Byens Borgere forsynede sig med Fødevarer, men hvor DEN GAMLE HAVN — UDSIGT MOD TOLDBODEN man dog ogsaa kunde købe baade Klæde og Lærred og udenlandske Manufakturer, fandt fra gammel Tid Sted paa Gammeltorv, medens Amagerne bragte deres Grønt- sager til Torvs paa det Torv, der fik Navn efter dem. Fisk forhandledes især paa den vestlige Del af Amagertorv og paa det ny Fisketorv, i Virkeligheden ikke noget Torv men kun en smal Smøge, der førte fra det gamle Fisketorv langs Helligaands- klostrets Grund op til Graabrødretorv, — altsaa omtrent svarende til Valkendorfs- gade. Dette Stræde hed senere Madtorvet, paa Grund af de mange »Hugitser«, — Sælgekoner — der her havde deres Stade med Fødevarer. En Del af dette Stræde er endnu synligt i Hukket oppe i Valkendorfsgades skarpe Hjørne. Uden for nuværende Bispegaard, det gamle Raadhus, ned langs Nørregade, havde »Lusetorvs Høkersker«, dvs. Kællingerne, der solgte Klude og brugt Tøj, deres