De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

SØFART OG HANDEL 115 Plads. Det hed den Gang Pjaltemarked og var Forløberen for senere Tiders Loppe- torv. Dog har de ikke alene haft saadanne Sager at sælge. I 1587 forbød Byens Kæm- ner paa Bytinget alle de Hugersker, der gik omkring i Byen for at sælge Sølv, Klæder, Lærreder og andre Varer, at løbe om i Borgernes Huse dermed. De skulde herefter sidde lige over for Frue Kirke, hvor Pjaltemarked holdes og ikke andetsteds. Da Christian IV. i Begyndelsen af sin Regering begyndte at forskønne det gamle Raadlius, forsyne det med Taarn osv., vilde han have Pladsen omkring det gjort pyntelig med det samme. Han lod derfor Bygningerne bag Raadhuset rive ned, hvorved Nytorv opstod. Dette blev straks gjort til et Kødtorv, — hvor man vel at mærke som oftest købte det levende Kreatur, som saa blev slagtet i de offentlige Slagte- huse. Ogsaa Korn og Ærter m. m. forhandledes paa Nytorv, medens Handelen med Fjerkræ og Smaakreatur, Smør og Æg blev henvist til Pladsen omkring det nye Springvand paa Gammeltorv. Torvedagene var som sædvanlig de to faste Ugedage, Onsdag og Lørdag. Indtil Torvefanen blev stukket ud Kl. 10 maatte Borgere købe til eget Forbrug og uan- tastet af Høkere og Forprangere. Derefter kunde Hugersker og Høkere købe, hvad dem lystede. For at holde Orden over det urolige Folkefærd var der ansat en forvemester, der havde sin Torvevagt, og — naar det kneb — de truende Hals- jærn paa Torvets Hjørner for at skaffe Ro paa Pladsen. Og til yderligere Skræk og Advarsel blev der snart efter Torvets Anlæg (1609) rejst en »Kag« midt paa Torvet. IV. HAANDVÆRK OG INDUSTRI. Under den stærke Udvikling, der gjorde sig gældende i København i det første Aarhundrede efter Reformationen, var — trods de demokratiske Rørelser, hvormed det her behandlede Tidsrum var bleven indledet — Kløften mellem den velstaaende °g paa alle Omraader ledende Handelsstand og Haandværkets Mænd ikke blevet mindre. tværtimod. Handelsstanden var mere end nogen anden Siand bleven be- rørt af Tidens store Begivenheder, især de store Opdagelser. Handelsmanden nøje- des nu lige saa lidt som tidligere med at staa hjemme i Boden, men tog selv ud og gik paa Langfart, fik sine Øjne lukket op og sin Horisont udvidet og kom hjem med et større Syn paa Livet og Forholdene, end han var draget ud med. Paa den Maade kom de unge Handelsmænd, der havde set sig om i Verden, til at staa i den største Modsætning til den lavsbundne, smaaborgerlige Haandværker, der levede sit stille, ensformige Liv, som maaske kun, Kirkegangen fraregnet, nogle enkelte Dage i Aarets Løb kom uden for den Gade eller Smøge, hvor han boede, og som aldrig kunde tænke paa at frembringe noget nyt eller noget bedre i sit Haandværk, men var glad og tilfreds og betragtede det som Højdepunktet af Dygtighed, om han kunde lave lige saa godt og ustraffeligt Arbejde, ganske paa samme Maade og ganske i samme Form og med samme Snirkler og Sving, som hans Mestre og Lærere i Lavet havde kunnet gøre det før ham. Videre gik Lavsmesterens Ærgerrighed ikke. Og kunde han udføre, hvad der