De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

SØFART OG HANDEL 109 andetsteds, der var dem til stor »Agtergang og Forsvækkelse« i deres Næring De tilbød endelig at give Kongen lige saa stor en Leje af Børsen, som han kunde have af de Fremmede. I 1636 lejede da de fire Købmænd, Simon Surbek Verner Klau- mann, Peter Motzfeld og Johan Wust, paa den hele Handelsstands Vegne, Børsbyg- ningen paa tre Aar for 2000 Rdl. om Aaret. De fremmede Købmænd maatte dog ikke helt forvises fra Stedet, men 6 Boder og et Par smaa Boværelser skulde forbeholdes dem, hvilket dog snart forandredes til, at de nye Lejere af Børsen s u e orp ig e sig til, at skaffe alle de Fremmede, der kom til Staden ved Herredage eller andre Forsamlinger, Boder paa Børsen for 2 Rdl. om Ugen. Og foi at ik e ris lans havns Borgere skulde føle sig forfordelte, skulde der forbeholdes dem 6 o ei i hvert Stokværk, i den Ende af Bygningen, der vendte mod deres By. Da de tre Aar var omme, ønskede de fire Borgere ikke at foiny Lejemaalet. m der har været Uenighed mellem dem og den øvrige Handelsstand, eller om de ikke ar set deres Fordel derved, veed vi intet om. Det er sandsynligt, at det føiste hai væiet Tilfældet, ti det viste sig i 1642, at en enkelt Mand, Borgmester Jakob Madsen paa Christianshavn, ikke var bange for at overtage Børsen til den samme Leje som føl, oven i Købet paa fem Aar. Og at han har kunnet staa sig derved, ses bedst deraf, at han — da Lejemaalet var omme — fornyede det og fandt sig i, at Lejen blev sat op med 300 Rdl. om Aaret. Til at ordne Forholdet mellem Købmændene og Skipperne, skrive Konti aktei, Ladebreve o. s. v. blev der ansat en Notarius publicus, medens en Børsinspektøi skulde have Tilsyn med Bygningen, passe paa, at der ikke oplagdes Krudt eller Sal- peter, at der omgikkes varligt med Ild og Lys, at der ikke holdtes Udtapning d. v. s. Udskænkning af 01 og Vin paa Børsen. Endelig skulde han oppebære Lejen toi Boderne. Som Inspektør havde han Fribolig paa Børsen, hvor han stadig havde nok at gøre; ti som Børsmester var han tillige Postmester. Denne Forbindelse viser klart og tydeligt, at det Postvæsen, som Christian oprettede under 24. December 1624, var indrettet med Handelens Tarv for Øje. Post- væsenet stod heller ikke under Statens Tilsyn, men bestyredes af en dertil udvalgt Købmand af hvert af de store Handelskompagnier. Postruten gik fra København over Korsør, Nyborg og Middelfart til Kolding. Her medtoges den jyske Post og herfra gik det videre ned over Flensborg og Rendsborg til Hamboig. Post u ene, der sorterede under Børsmesteren, var til Hest, og bar blaa Klædedi agt. Om øren e Post var der endnu ikke Tale, men mindre Pakker kunde besørges. For et Brev til Hamborg, var Taksten 8 Skilling. Ti Aar senere blev det første Avisprivilegium udstedt i København, men det fik foreløbig ingen Betydning. . Med Posten kom der altsaa ingen Rejsende til Staden. Til Irods for de Farer og Besværligheder, man udsatte sig for paa Søen, og til Trods for den frygtede Sø- syge, foretrak de aller Fleste dog Søvejen, — et tydeligt Vidnesbyrd om Rejselivets Vanskeligheder paa Landjorden. Men af den Skyndsomhed, med hvilken e ej sen e, der fra Hollands eller Englands Kyster med Skib kom ind i Hornbækbugten, stia s lod sig sætte i Land, og paa de elendige Veje og de lige saa daarlige Vogne o sig befordre til Helsingør og derfra videre til København, ser man, al de ogsaa un e faa nok af Søen. Den ældste regelmæssige Fart mellem København og Helsingøi foregik — meget betegnende for Vejenes Tilstand og Befordringens Langsomhed