De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

108 KØBENHAVN 1536—1660 ___________________________________________ lige Skikkelse. Den bestaar af en Jordvej, der mellem to murede, forneden ud- svungne Ramper fører op til Portalen i andet Stokværk. Saaledes havde Børsen, Københavns ejendommeligste Bygning og det smukkeste Mindesmærke for Christian IV., alt i 1640 det samme Udseende som nu. Men den tog sig dog adskilligt bedre ud. Ti den laa ikke som i vore Dage inde- klemt mellem høje Bygninger, men frit, lyst og luftigt ud i den aabne Strand, »hvor ingen Mennesker i København havde tænkt sig, at der nogen Sinde skulde komme til at staa en Bygning«. Umiddelbart langs dens nordlige Facade havde den selve Indløbet til den gamle Havn. Bolværket her langs Børsgade, der oprindelig førte ned til Knippelsbro, og hvor Finneskibene ifølge gammelt Privilegium alt dengang laa og lossede, som de har ligget der til de allersidste Dage, har haft Læ af Bremer- holm paa den anden Side Havneindløbet, og af Amager og Rævshalegrunden paa den anden Side Strømmen. Men paa den sydlige Side, hvor man nu finder Slots- holmsgade, var der gravet en Kanal ind langs Børsen og i dens hele Længde, hvor Skibe kunde ligge i fuldstændig Tryghed og losse, selv i den mest forrygende Storm. Børsen, det nye Midtpunkt for Byens Handel, laa saaledes saa bekvemt som muligt, med begge sine Længdesider ud til Bolværk og Losseplads. Varerne kunde fra Skibene bringes direkte ind i Bygningens underste Stokværk, der var delt i 20 Boder paa hver Side. I andet Stokværk var der et Kontor i hvert Hjørne samt 32 Kramboder, der laa paa begge Sider af en bred Gang, 16 paa hver, altsaa omtrent som i en Basar. Oppe paa Lofterne var der Oplag af Korn. Man faar et betydningsfuldt Bidrag til Forstaaelse af den københavnske Handels Forhold og Udvikling paa denne Tid, hvor som det hedder »Søhandelen og Køb- mandstrafikken daglig vokser og tiltager«, i den Kendsgerning, at det stadig er fra oven, at der gøres noget for Handelslivets Udvikling, medens Byens Borgere ikke synes at have noget Blik derfor eller nogen Tanke ud over Øjeblikkets Fortjeneste. Andre Steder byggede Købmændene sig selv et Forsamlingslokale, en Børs, fordi de havde Trang til et saadant. Her er det Christian IV., der som sædvanlig gaar i Spidsen og indretter Købmændenes Forsamlingshus med en Pragt, Smag og praktisk Sans, som endnu den Dag i Dag vækker vor Beundring. Da han saa er færdig og Børsen er kommet under Tag, udsteder han, — Marts 1630 — et aabent Brev til Byens Kræm- mere om at melde sig hos Statholderen, for saa vidt de havde Lyst til at leje Kram- boder paa Børsen. Hvis de ikke selv benyttede Lejligheden, vilde der nok melde sig fremmede Købmænd; og saae Kongen hellere, at hans egne Undersaatter skulde bruge Børsen end de Fremmede. Men Københavnerne var træge; de havde ikke For- staaelsen af deres egen Fordel. Det blev de fremmede Købmænd, der lejede Boderne paa Børsen, og blot nogle faa Aar senere havde der udviklet sig en betydelig Han- del her oppe. De nyeste og fineste Ting var at faa paa Børsen, og Københavns Da- mer gjorde her deres Indkøb af Pynt og Modesager, selv Kongens Døtre kunde man ofte møde paa Børsen, der var aaben daglig fra Kl. 6—11 og fra Kl. 1—8. Medens Boghandelen endnu ifølge gammel Skik blev drevet af indenlandske »Bogførere« i visse Kapeller i Frue Kirke, bragte hollandske Handlende det nyeste af den euro- pæiske Literatur til Torvs paa Børsen, hvor man derfor ogsaa hyppig kunde møde Byens lærde Mænd. Da det viste sig, at der kunde tjenes Penge paa Børsen, begyndte Byens egne Handelsmænd at beklage sig over de mange fremmede Købmænd, baade her og