De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KØBENHAVN UNDER ENEVÆLDEN 135 telse af de Tryk, der hvilede paa dem, og havde givet dem Lo Ile om »mærkelige og nye Friheder«. København og Christianshavn, — der indtil 1674 regnedes for en selvstændig Købstad, — skulde ifølge disse være de to eneste Stabelstæder paa Sjæl- land og begaves med alle de Privilegier, som saadanne Byer »til Kommerciens Flor og Fremtarv« kunde behøve. København skulde være en fri Rigsstad »og annammes for en fri Rigens Stand og have Stemme og Samtykke udi alt, hvad Riget til Bed- ste delibereres kan.« Københavnerne skulde ikke blot ligesom Adelen være fri for Told, Sise og anden Tynge og Besværing som Skat i Fredstid og Indkvartering, men de maa endog i Lighed med Adelen for Fremtiden købe adeligt Jordegods og besidde det med samme Frihed, som Adelen besidder sit. Og endelig skal alle af den »private Stand«, som nu er Gejstlige eller Verdslige, og deres Børn efter dem, nyde lige Adgang til »Officia og Honores« som Adelen »naar de dem med deres Kapacitet og Kvaliteter dertil kan gøre kapabel og meriteret.« Den 24. Marts 1659 blev disse Privilegier ikke blot stadfæstede men fik endog en betydningsfuld Tilføjelse i Oprettelsen af et Byraad paa 32 Mænd, der skulde vælges af Borgerskab og Magistrat i Fællesskab. Dette var Kongens Gave til Københavns Borgere for at opmuntre dem til at værne deres Bo og deres By. Men Borgernes Gave til Kongen var dog større endnu. Den blev efter Fredslutningen paa det øvrige Borgerskabs Vegne vedtaget den 8. Oktober 1660 paa Københavns Raadhus af Magistraten og de 32 Mænd under For- sæde af Borgmester Hans Nansen og bestod i intet mindre end Danmarks Rige, der som Arverige i Kongens Mandslinie blev overdraget Fredrik III. til Tak for hans Mod og Udholdenhed og for hans Arbejde for Fædrelandets Frelse under Kri- gen, samt for hans Mildhed og for de givne Privilegier. Borgernes Overdragelse til Kongen af Arveregeringen, som efter nogen Uro i Byen og enkelte Sammenstød i Gaderne nogle Dage senere blev tiltraadt af Adelen, gjorde intet Skaar i de givne Privilegier. Det gjorde derimod Biskoppen Hans Sva- nes Forslag, at Kongen skulde løses fra sin Ed paa Haandfæstningen, og den frem- tidige Regeringsform ganske indrettes efter hans Villie. Der blev ikke stillet nogen som helst Betingelse for denne i Historien enestaaende Magtoverdragelse, kun ud- talt det Haab, at Kongen vilde vide at ramme Rigets og hver enkelt Stands Tarv. Men den unge Enevælde havde ikke noget til overs for Selvstændighed af no- gen Slags. Af Københavns Privilegier blev der foruden mange skønne Ord ikke an- det tilbage end de 32 Mænd og Retten til for to af disse tillige med en Borgmester og Stadens Præsident at have fri Adgang til Majestæten.