De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

136 KØBENHAVN 1660—1807 C. KØBENHAVN UNDER ENEVÆLDEN. I. BYEN OG DENS SKÆBNE FRA 1660 TIL BOMBARDEMENTET 1807. Det store Terrain, som Christian IV. 1629 havde indlemmet i Byen, og paa hvilket han alt tidligere havde bygget Rosenborg og senere Nyboder, fik med Undtagelse af de gamle Landeveje, der tidligst blev bebyggede med Huse og fremtraadte som Gader, først sin egentlige Gadebebyggelse i Begyndelsen af Fredrik III.s Tid. Men i 1662 fik den hollandske Ingeniør Hendrik Rüse Ordre til at indsende en helt ny Plan for Bebyggelsen, og det var den, der efterhaanden traadte ud i Virkeligheden. Det var Kongens Torv, — i Modsætning til de tidligere Torve kaldet det nye Kon- getorv, samt Gaderne Norges-. Goters- (nu Store Kongens-), Store Kongens- (nu Go- ters-), Borger-, Adel- og Rigensgade samt Dronnigens Tværgade, der herved fremstod og udfyldte Pladsen mellem den gamle By og Nyboder. Helsingørsgade er en Rest af den ældgamle Helsingørs Landevej, og Prinsensgade er den eneste af de oprinde- lige, under Frederik III. tørst planlagte Gader. Med Sølvgade og Fredericiagade, der i sin øverste Del hed Kirkegade, fordi den førte op til Nyboders Kirken, den aldrig fuldførte St. Anna Rotunda, som laa inde i Gaarden til nuv. Garnisons Hospital, me- dens den længere nede hed Bjørnegade, begyndte nu Nybodersgaderne. Under Chri- stian IV. laa det første Nybodershus, »Admiralgaarden« saa nær den gamle By som Nr. 21 i nuv. Store Kongensgade. Mellem Norgesgade og Stranden byggede Dronning Sofie Amalie kort efter Be- lejringen sit Slot Sofie Amalienborg, der tjente hende som Enkesæde, men allerede brændte 1689. Christian V.s Plan at bygge et nyt Residensslot herude blev aldrig til Virkelighed. For at skaffe en tilstrækkelig rolig Havn for Baade og mindre Skuder, ti den gamle Havn var jo endnu at regne for en Red - blev Nyhavns Kanal gravet 1673 og Toldbodgade og Kvæsthusgade, hvor »Kvæsthuset« byggedes, blev anlagt. Imellem Nyhavn og Bremerholms Reberbane og gamle Sejlhus byggede Ul- rik Fredrik Gyldenløve sig 1672 — 1677 sin prægtige Gaard, der 1699 som Enkesæde for Dronning Charlotte Amalie fik Navnet Charlottenborg. Christian V., som pry- dede Kongetorvet med sin Rytterstatue, gjorde alt for at faa sine Stormænd til at omgive Pladsen med smukke Bygninger. En af disse staar endnu som Minde om hin Periode, Niels .Tueis Gaard, der efter en senere Ejer har faa Navnet Thotts Pa- lais. Den er bygget 1683—86. Under Belejringen havde det vist sig, at Slotsholmens Vestfront og Kanalens Aabning ud mod Kalvebodstrand (altsaa nu svarende paa det nærmeste til Stræk- ningen fra Marmorbroen bag Christiansborg og over til Hjørnet af Fredriksholms Kanal og Vandkunsten) var Byens og Befæstningens svageste Punkt. Fredrik III. besluttede sig derfor til at lukke dette aabne Gab, saa Slotsholmen paa en mere betryggende Maade end hidtil kom til at ligge inden for det faste Land. I de sidste Aar af hans Regering paabegyndtes da den store Opfyldning af Kalvebod- strand mellem »Dronningens Have«, det nuværende Tivoli, og Slotsholmen. Da Op- fyldningen i 1681 var ført lige ind til Slotsholmens Vestside, blev der gravet en Ka- nal fra Svinget ved Vandmøllestræde, nu Raadhusstræde, hvor den i 1668 nedbrudte