De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

BYENS UDVIDELSE 137 Løngang havde ført over, og ud til Strømmen. Den blev kaldet F rederiksholms Kanal og hele det nye Kvarter fik efter Kongen Navnet Frederiksholm. lil Minde om den lykkelig afslaaede Storm blev den Gade, der kom til at løbe nærmest og langs det korte Stykke Vold fra Vandmølletaarnet paa Vandkunsten hen til Skansen ved Farveriet (omtrent paa Overformynderiets Grund), hvor Kampen havde været haardest og Svenskerne nærmest ved at faa Fodfæste paa Volden, kaldet Stormgade. Ved Opfyldningen fremstod — foruden Gaderne Øst for Stormgade Løngangsstræde paa den opfyldte Mølleaas Plads og Vandkunsten, hvor Mølledam- men før havde været. Ogsaa i Byens nordlige Del blev der foretaget Forandringer. Den gamle Vold, der fra Nørre Port for Enden af Nørregade havde ført parallel med den skraa Hus- linie paa Nørretorv hen til Reformert Kirke og derfra omtrent ned langs Gotersgade — se Kortet S. 71 — blev først lagt ud til Byggepladser i 1650. Derved fremkom Rosenborggade, hvorfra Fredriksborggade og Tornebuskegade førte ud mod Volden og St. Gertrudsstræde ind i det gamle Stræde af samme Navn, der forsvandt ved Kultorvets Anlæg. I 1670 lod Christian V. den gamle Nørre Port nedrive og en ny statelig Port opføre for Enden af Frederiksborggade. I Anledning deraf blev Frede- riksborggade gjort bredere og forlænget helt ned til Lille Købmagergade. Da Kul- torvet blev anlagt, faldt saa vel dette forlængede Stykke Gade som Mikkel Vibesgade paa Torvets vestlige og det gamle Si. Gertrudsstræde bort paa dets østlige Side. Paa Resterne af den planerede gamle Østervold opstod endelig, men meget lang- somt, nuværende Gotersgade, der først hed Store Kongensgade. I denne Del af Byen foregik der ingen større Forandringer før i det følgende Aarhundrede. Des større var Forandringerne i den gamle Del af København, især omkring Gammel Torv. En stor Brand, der i 1685 ryddede godt op i Kvarteret mellem Badstuestrædes nordligste Del, Vimmelskaftet og Torvet, bragte Christian V. paa den Tanke at forlænge Vimmelskaftet i ret Linie ud til Gammel Torv. Derved fremstod Nygade, men Berettigelsen til Navnet Vimmelskaftet bortfaldt med det samme. Og en Menneskealder senere, efter Kænipebranden 1728, blev Nygade fortsat paa den anden Side Torvet i Fredriksberggade, der i lige Linie førtes ud til Vester Port i Stedet for de gamle, nedbrændte, smalle og krumme St. Clemens Stræder. Vester Port var allerede ved Voldens Udvidelse og Forlængelse ned til Havnen, hvor den sluttede med Riisenstens Bastion, i 1667 bleven flyttet fra sin gamle Plads ud for Vestergade hen foran St. Clemensstrædet. Den gamle Mølleaa, der tidligere var løbet om ad Løngangsstræde og hen til Vandkunsten, blev nu afledet og ført i lige Linie ned til Strømmen, langs Vester Vold gennem den senere fremstaaede l'i- losofgang. Voldene omgav saaledes nu Byen, gaaende ud fra det under Fredrik III, op- førte Kastel eller Citadel, ved Havnens Indløb Nordfra, i en Bue til Riisenstens Ba- stion ved Havnens Indløb Sydfra. For ganske at lukke sin Hovedstad inde bag de skærmende Volde og gøre Adgangen til den saa vanskelig som mulig, lod Christian V. fra 1682 — 92 foretage de store Opfyldninger paa Amagersiden. Mod Sydost fyldtes der ud i det flakke Vand i Kalvebodstrand til »Kigkurven« ved den seneie Lange- bro, der netop blev anlagt som en Gangbro for Soldaterne mellem Riisenstens Ba- stion paa Sjællandssiden og den ny Befæstning paa Amagersiden. Mod Nordvest blev der fyldt ud paa den oftomtalte langt fremskydende Grund »Rævshalen«, ud til