De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

142 KØBENHAVN 1660—1807 kongelige Bygningsanlæg faar man det bedste Indtryk af, hvor smaat det hele til daglig var. Fredrik Wivet gør sig til Tolk for den glade Stemning: Ja, se Amalienborg, hvor hun amailleres, hvordan hun Træer har med Huse tusket om, med hvilke herlige Paladser hun stafferes, hvor hun til Borgerret ved Kongens Naade kom. Gaar man paa Pladsen om, man falde maa i Staver, og blive ganske i sin Sjæl og Sind forrykt. Ti hvor i Fjor der saaes de store dybe Gravér der finder man i Aar »Hoteller« blive bygt. Det maa maaske tilføjes at det er Ordet emailleres, der for Aandrighedens Skyld er blevet til amailleres. De store, dybe Graver er de dybe Grøfter, der førte Vandet fra Kongens Have ned til Kanalen omkring Pladsen. I 1768 fik Amalienborg Plads sin smukkeste Prydelse i Sallys Rytterstatue af Fredrik V. fil de større Byggeforetagender i København under Frederik V. hører endnu 11 edei ikskirken nu Christianskirken -—paa Christianshavn med sit skønne Taarn og Vor Frelsers Kirkes smukke og originale Taarn. Kirkebygningen var alt bleven opført af Christian V. Paa et interessant og lærerigt Maleri af den store Højtidelighed paa Slotsplad- sen, ved hvilken Frederik III. og hans Hustru d. 18. Oktober 1660 modtog Folkets Hylding som Arve- og Enevoldskonge, lader Maleren — for at antyde Himlens (ilæde og 1 ilfredshed med den fuldbyrdede Regeringsforandring — en Solstraale skyde frem mellem Skyerne og sænke sig lysende paa Kongens og Dronningens Hoveder. Det er muligt, at der var Glæde i Himlen. Men Glæden i København var ikke saa stoi, og den blev, efterhaanden som Tiden gik, mindre og mindre. Københavns Borgere havde under Belejringen for en stor Del mistet det meste af, hvad de ejede. Han- del og Skibsfart, Haandværk og Industri stod stille, og alle Vegne herskede der Nød og Trang. Privilegierne med deres mange gyldne Løfter havde holdt Haabet oppe og været som et Lys i mørke Tider, og nu viste det sig, at det kun var Ord og mest tomme Ord, og at den enevældige Kongemagt uden Hensyn til de Rettigheder, der var lovet Lavene og forskellige andre Korporationer, udstedte den ene Undta- gelsesbevilling efter den anden, »saa ingen kunde finde nogen fast Tryghed ved de kongelige Tilsagn.« Og saa de trykkende Skatter og Paalæg, dobbelt trykkende for Folk, der i For- vejen havde mistet deres Velstand, og dobbelt ulidelige, fordi de mere sigtede til at Byen kunde fremtræde som en kongelig Residensstad end til Borgernes Gavn og Nytte. Det fik dog endda gaa, ti det kom til sidst, om end ad kostbare Omveje, Byens Borgere til gode, men hvad der vakte størst Forbitrelse og i Virkeligheden i Aarenes Løb gjorde stor Fortræd, var den stadige Indkvartering. Da saaledes fire Kompagnier Ryttere i 1661 skulde lægges i Kvarter i Byen, vilde Borgervagten i