De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 143
UDK: 338(489)dan St.F.
1. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDRE FORHOLD
143
Porten kun lade de tre Kompagnier passere, og Kongen maatte finde paa et andet
Indkvarteringssted lil det fjerde. Og et Aar senere vakte Rygterne om, at Borgerne
for Fremtiden skulde underholde den hele Garnison, den stærkeste Uro. »Køben-
havnerne er herover i høj Grad forbitrede og forsikre med høje Eder, at de hellere
vil lade alt gaa over Styr end samtykke heri, og taler derhos meget farlige og be-
tænkelige Ord. Kort sagt, det ser helt farligt ud blandt disse Folk, og de er yderst
misfornøjede med den ny Regering.«
Under saadanne Forhold er det stundom de smaa Ting, der saarer dybest. Der
var 1662 bleven udstedt et Forbud mod at gaa paa Byens nys i Stand satte Volde.
VESTEBBROGADE 1761
I en Periode, hvor Kastellets Opførelse og Regelmæssigheden af det nye Gadeanlæg
i Ny-København. mellem den gamle By og Kastellet, kunde give Anledning til Rygtet
om, at Kanonerne fra Kastellet skulde kunne bestryge Gaderne i hele deres Længde,
og hvor Fæstningsingeniøren Hendrik Rüse, Kastellets Bygmester, ikke turde færdes
paa Gaden af Frygt for Borgernes Forbitrelse, blev dette Forbud mod at gaa paa
Voldene opfattet som den yderste Krænkelse. Endnu tyve Aar senere siddei den
Københavnerne i Blodet. Man læse blot følgende Skrivelse fra den ansete og agtbaie
Borger Povl Lorens Holst.
»Højærede, velfornemme Hr. Kaptajn Peter Mutzfeld, Salutem. Jeg havei mig
højligen hos hannem at beklage, hvis (hvad) mig for tvende Dage siden begegnede, da jeg
med min Hustru vilde gaa paa Blegdammen, og saa vidt Volden strækkede. Volden
for Plaseer vilde passere, da saa vi kom ved Vesterport, da havei Skildvagten mig
som en Borger uhøflig begegnet, ikke mig advaret at være foibudt, at nogen maatte