De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: København

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 143

UDK: 338(489)dan St.F.

1. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 542 Forrige Næste
INDRE FORHOLD 143 Porten kun lade de tre Kompagnier passere, og Kongen maatte finde paa et andet Indkvarteringssted lil det fjerde. Og et Aar senere vakte Rygterne om, at Borgerne for Fremtiden skulde underholde den hele Garnison, den stærkeste Uro. »Køben- havnerne er herover i høj Grad forbitrede og forsikre med høje Eder, at de hellere vil lade alt gaa over Styr end samtykke heri, og taler derhos meget farlige og be- tænkelige Ord. Kort sagt, det ser helt farligt ud blandt disse Folk, og de er yderst misfornøjede med den ny Regering.« Under saadanne Forhold er det stundom de smaa Ting, der saarer dybest. Der var 1662 bleven udstedt et Forbud mod at gaa paa Byens nys i Stand satte Volde. VESTEBBROGADE 1761 I en Periode, hvor Kastellets Opførelse og Regelmæssigheden af det nye Gadeanlæg i Ny-København. mellem den gamle By og Kastellet, kunde give Anledning til Rygtet om, at Kanonerne fra Kastellet skulde kunne bestryge Gaderne i hele deres Længde, og hvor Fæstningsingeniøren Hendrik Rüse, Kastellets Bygmester, ikke turde færdes paa Gaden af Frygt for Borgernes Forbitrelse, blev dette Forbud mod at gaa paa Voldene opfattet som den yderste Krænkelse. Endnu tyve Aar senere siddei den Københavnerne i Blodet. Man læse blot følgende Skrivelse fra den ansete og agtbaie Borger Povl Lorens Holst. »Højærede, velfornemme Hr. Kaptajn Peter Mutzfeld, Salutem. Jeg havei mig højligen hos hannem at beklage, hvis (hvad) mig for tvende Dage siden begegnede, da jeg med min Hustru vilde gaa paa Blegdammen, og saa vidt Volden strækkede. Volden for Plaseer vilde passere, da saa vi kom ved Vesterport, da havei Skildvagten mig som en Borger uhøflig begegnet, ikke mig advaret at være foibudt, at nogen maatte