De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

154 KØBENHAVN UNDER ENEVÆLDEN der Begrebet: Smaat Galanteri. Og naar man bestilte det 24 Timer i Forvejen kunde man endog faa Franskbrød hos Solkongens Repræsentant. Vin havde han ogsaa til Salg, — altsammen til sin egen Berigelse og til de københavnske Handlendes Skade og Tab. Et stort Gode var den 1683 indførte ensartede Maal og Vægt. Hver Landsdel havde tidligere haft sit System, og i København, hvor de forskellige Systemer mød- tes, var Forvirringen bleven ganske ulidelig. Vejenes Afmærkning ved Milepæle, bedre Postordning og de store Havnearbejder, ved hvilke Københavns Havn ind- dæmmedes mod Øst samt Anlæget af en Flydedok og Orlogsskibes Anvendelse i Handelsøjemed paa Langfart, sigtede altsammen til »Kommerciens og Navigatio- nens« Udvikling og Forbedring, men det hjalp altsammen kun lidet. Man kan ikke altid hos de fremmede Gesandter vente noget uhildet Blik for Forholdene i Dan- mark eller i København. Men den franske Gesandt har en Udtalelse, som vist er meget karakteristisk. »Kongen af Danmark paalægger Skatter efter eget Tykke, uden nogen som helst Indskrænkning, paa alle sine Undersaatters Jorder, Huse og Gods. ....I overordentlige Tilfælde overgaar endogsaa Skatten Ejendommens Værdi, og naar Ejeren da vil opgive sin Ejendom, bliver dette ikke modtaget. Slige overordent- lige Paalæg gøres dog kun i den yderste Nød, men selv de almindelige Paalæg be- løber sig i det mindste til tre Fjerdedele af Indtægternes Beløb. Naar nogen har beriget sig ved Sparsomhed eller ved Handel, lader Kongen ofte laane hos ham Halvdelen af hans Formue eller undertiden det hele. Som Betaling for de laante Summer gives Krongods, der er udpint og betynget med Skatter. Naar Kongen hæ- drer nogen med Baron- eller Grevetitlen, sender han efter otte Dages Forløb Bud til Vedkommende for at forlange et Laan paa 10,000—12,000 Rdl. Ingen »vover der- for at synes rig, og det er i Virkeligheden kun faa, der er rige. Paa Landet er der ingen Rigdom, og København selv, som dog ligger ved Søen og har et godt Opland, har kun ringe Handel«. Ogsaa den svenske Gesandt, Grev Leijonklo, er vist saa temmelig nær ved Sand- heden, naar han skriver hjem til sin Regering: »Al Uorden her kommer af, at man ikke nøje overlægger en Ting, før man iværksætter den. Jeg tror næppe, der findes noget Kongerige eller nogen Republik i Verden, hvor der gøres saa mange Edikter, Love og Forordninger som her, og som mindre overholdes. I de 14 Aar, jeg har været her, kan jeg med god Samvittighed sige, at ingen kongelig Forordning, der er udgaaet paa Tryk, er bleven overholdt og har staaet ved Magt længer, end 5 eller 6 Dage efter Kundgørelsen, naar undtages Forordningen om Flæske- og Kornskat- ten, som fornyes hvert Aar og opretholdes paa Grund af dens Nytte«. Ved Siden af Bestræbelserne efter at gøre Residensstaden til en stor Handels- stad, gik — ligesom før — Bestræbelserne efter at gøre den til en stor Industriby. Kunde man selv forfærdige alle de Varer, Befolkningen havde Brug for, behøvede man ikke at købe noget i Udlandet og kunde saaledes spare Penge. Men de sidste Bestræbelser blev endnu mindre end de første kronede med Held. For at skaffe Arbejde og Brød til de mange Børn og unge Mennesker, som efter den lange Belejring løb om paa Byens Gader og tiggede og stjal, optog Kongen og Byen i Forening Christian IV.s gamle Børnehus-Tanke. Ude paa Christianshavn blev der 1662 indrettet et nyt Børnehus, hvor den fattige og forsømte Ungdom kunde oplæres i et eller andet nyttigt Haandværk. Der blev især lagt Vægt paa Tilvirknin-