De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

gen af grovere Lærreder, Baj og Soldaterklæde. De forskellige Regimentschefer fik Ordre til at købe Klæde til deres Folk paa Børnehuset. Stoffet var imidlertid ikke saa godt, som man kunde ønske, og i 1671 fik derfor selve Kommercekollegiet og Medparticipanter Privilegium paa at lave Klæde til Hæren. Det gik heller ikke efter Ønske, og en Klædevæver fra Lybæk fik da Privilegium paa at indrette et »Uldma- manufaktur« i Kvæsthuset paa St. Anne Kirkegaard, i det efter Guldmageren Borrhis Laboratorium benævnede »Guldhus.« Dette Manufaktur har bestaaet til de nyeste Tider som det militære Klædemanufaktur i Rigensgade. En Klædefabrik, som Regi- i i a a fl g; a DRONNING LOUISES BRO 1 »fe mentskvartermester Vodrof anlagde paa sin Valkemølle ved Ladegaardsaaens Af- løb, Rosenaaen, gik snart ind igen, og under Pesten i 1711 brugtes Ejendommen Vo- droflund som Pestlazareth. Man vilde for enhver Pris gøre København til en Fabriksby. Det var sagtens paa Foranstaltning af Kommercekollegiet, hvis Medlemmer stedse skulde »have deres Idræt og Tanker derhen vendt og dirigeret, hvorledes Manufakturer her udi Landene vel kan indrettes,« at der blev lovet store Privilegier til de reformerte Haandværkere, som vilde nedsætte sig i Byen, og man finder da ogsaa, at adskillige Fremmede med franske Navne tog Borgerskab som Sammetmagere (Fløjlsvævere), Krepin- og Raskmagere og paa Korduans- og Kniplingsmanufaktur. 1 1680 indrettede Kongen et Silkemanufaktur i Guldhuset, der skulde forsyne Hoffet og alle Fornemme med Silke, Fløjl og Gyldenstykke, og det blev indrømmet Borgerfolk og uadelige, hvad