De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

156 KØBENHAVN UNDER ENEVÆLDEN de ikke havde haft Lov til tidligere, at bære Klæder af hjemmegjort Silke, medens Hoffet og Adelen fik Ordre til ikke at bære udenlandske Stoffer, men forsyne sig med Landets egne Frembringelser, — det hjalp altsammen intet. Regeringen gav Kri- gen Skylden for det uheldige Udfald af dens Bestræbelser: »Hvorvel vi siden vores Regerings Tiltrædelse har allernaadigst haft sær Omsorg for, hvorledes Manufakturer i vore Riger og Lande kunde indføres, tiltage og florere, ikke desmindre fornemme vi, at samme vores velmenende Forsæt formedelst indfaldende Krig ikke saa fuld- kommen har kunnet naa sit Maal, som man vel havde ønsket«. Men Roden til Ulykken gik sikkert dybere ned. Der var imidlertid ingen Mangel paa foretagsomme Folk. 1660 blev der oprettet et Sæbesyderi, 1663 et Stivelseværk, 1665 et Tobaksspinderi, 1672 en Fabrik af To- bakspiber, 1673 et Luntespinderi, 1683 et Damaskvæveri, 1688 et Glasmageri, hvor der ikke blot lavedes Vinduesglas men Krystalglas og Spejlglas, kort sagt, Køben- havns Fremgang som Fabriksby syntes at være en afgjort Sag og begejstrede den modige og trofaste Birkerødpræst, Henrik Gerner, til en poetisk Udgydelse: For nogle faa Aars Tid man maatte Holland slette, for Sæbesyderi, hvormed man skulde tvætte et skidet Klædebon, men nu i København man gør det vel saa godt til en og hver Mands Gavn. Vi Oliemøller har, ti Sæben selver Roger, vi har og bedre Køb, ti borte er al Aager, her ser man, hvad det er at vide Kunsten ret, det giver dog Profit, og ej for højt er sæt. Her og er Stivelsværk, her Limværk er paa Gænge, her er Glaspusteri, dog det har vær’t her længe, det ej saa nødigt er, af Sølv det bedre Grud end af det skøre Glas man drikker Skaalen ud. Salpetersyderi er ogsaa her indrettet, Jærnværk ved Helsingør man bringer paa Tapetet. Man finder herlig Erts, man smeder straks derhos adskillig Vaaben, som fortjener Lov og Ros. I vore Fædres Tid vi Lybæk og besøgte om deres Korduan, men ej vort Gods forøgte, nu er det her i Brug og meget andet mer. Det var nu i Virkeligheden ikke saa glimrende, som det tog sig ud paa Papiret. Sæbesyderiet paa Christianshavn gik efter 10 Aars Forløb i Staa, og det forstaar man godt efter den Betegnelse, dets Tilvirkning fik, »den er stinkende og 40 pCt. dyrere end god, udenlandsk Sæbe«. Senere kom det dog i Gang igen og fik tillige med det 1674 i Magstræde i København oprettede Sæbeværk ogsaa Tilladelse til at drive Olie- møller. I 1682 fik de en betydelig Forret, idet det i dette Aar blev forbudt andre at indrette Sæbesyderier ligesom at indføre fremmed Sæbe i Danmark og Norge. »Kry- stalmanufakturet« eller Glasværket vilde imidlertid slet ikke gaa, lige saa lidt som Salpetersyderiet eller de første »Limværker« og »Stivelseværker«. En ret indbringende Næringsvej var Mølleindustrien, der dreves med Vejrmøller paa Bastionerne og uden for Portene. Men den blev forbudt i 1690 for at hindre de mange Underslæb ved Konsumptionen. Samtidig blev de mange private Hestemøller, som særlig havde været i Brug i Bryggergaardene, ogsaa og af samme Grund forbudt. For at Bor- gerne kunne faa deres Korn malet blev det tilladt en Mand at indrette seks Heste-