De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HAANDVÆRK 161 og al »Rejsen paa Haandværket« blev strengt forbudt. »Om nogen, som her haver lært, skal ville rejse udenlands og efter forrige usømmelige Vedtægter med Behøv- ling eller andet deslige, som her er forbudt, lade sig gøre til Svend, da skal han efter sin Hjemkomst være forpligtet paa ny at tjene som Dreng i tre Aar.« Det blev Skipperne forbudt under store Bøder at tage Haandværkssvende med som Passage- rer, naar de ikke var forsynede med Magistratens Pas, og der blev sat store Bøder for at spotte, haane eller uglese dem, der ikke havde ladet sig behøvle eller ikke havde rejst paa zunftmæssig Maner. Regeringen beredte sig paa dette Punkt store Vanskeligheder. Ikke blot var det umuligt at gribe ind i alle de mange, daglig forekommende Tilfælde af Drilleri og Spot over for de danske, ubehøvlede Svende; det kunde kun gøres en enkelt Gang, som da Tømmerlavet i 1683 rejste den nye Galge uden for Østerport, og en tysk Tøm- mersvend havde moret sig med at komme en Frø i de danske Svendes Ølkrus, dem uafvidende, saa de, efter at have tømt Kruset, fandt Frøen paa Bunden. Hvorvel de Danske sikkert havde Ret i at klage over dette som en Haan, der var viist dem, kunde Myndighederne dog ikke faa andet ud af Tyskeren end, at det var noget, han havde gjort for »Kurtsvil«, det vil sige for Spøg, og medens han slap med at betale en lille Bøde til Fattigkassen, som snart var glemt, maatte de danske Svende sik- kert i lange Tider høre Stikpiller og spottende Ord om Frøen i Øllet. Om de danske Svendes fortrykte Stilling faar man en tydelig Forestilling gennem deres Henstillinger til Magistraten om at faa Lov til at genindføre Behøvlingen. De kan ikke holde det ud, »formedelst den store Vederhæftighed og Fortræd«, der dagligen tilføjes dem af de tyske Svende, »med Øge- og Binavne, de os giver, og anden Fortræd, de os gør, med det, at naar nogen af os kommer iblandt de tyske Svendes Selskab, springer de straks fra Bordet og siger, vi er ikke ærlige, førend vi bliver behøvlede, derfor vil de ikke sidde hos os, vil ikke lieller betro nogen af de danske Svende Bøssen til at give Penge ud, men altid de tyske Svende, hvormed vi synes at være ganske foragtede, alt efterdi vi ikke efter den gamle Vedtægt os har ladet behøvle.« Havde Regeringen staaet over for en national Haandværkerstand, havde den mulig nok kunnet sætte sin Villie igennem og faaet Magten over de sejge og selv- raadige Svendelav. Ti naar det gjaldt de enkelte Svende, kunde den sagtens tumle dem. De kom endnu dengang som langt senere ind under Begrebet Tyende, og der blev i Tilfælde af Opsætsighed, ogsaa Strejker kom ind her under, i Reglen gjort kort Proces. I 1680 dømtes de fire Hovedmænd for Bagersvendenes Skrue til straks at rømme Byen og inden seks Uger at være ude af Riget, og hver af de deltagende Svende maatte give 20 Mark til Kongen og 20 til Byen og skulde i Tilfælde af Gen- tagelse have sit Liv forbrudt. 1709, den 28. Juni, havde to Mursvende lavet Opløb uden for Raadhuset og »med deres Medgeseller her paa Raadhuset betet sig saa op- sætsige og formastelige, at man, til videre Oprør og Urolighed at forekomme, har maatte lade tage deres Personer i Haft og Forvaring.« Det lader dog til, at man først har underhandlet med de to rebelske Mursvende, ti lørst 3. Juli anmoder Magistraten Kommandanten i Kastellet om at afhente dem paa Raadhuset »med militærisk Vagt«, for at de kunde komme til Besindelse i den nye Skubkarre i Ka- stellet. Den 25. Juli var de allerede matte og lovede Bod og Bedring. I 1720 nedlagde Skrædersvendene Arbejdet og gjorde stor lumult og Opløb og forulempede Oldermanden og hans Kone. Ophavsmændene sad et helt Aar fængs-