De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HAANDVÆRK Lav og fik kun kort Bestand. Derimod havde de fremmede Svende et ganske andet Vaaben i Hænde, nemlig at holde sig borte fra Landet, saa længe Lavsartiklerne af 1681 stod ved Magt, og det var i Virkeligheden dette Standpunkt, som fik Rege- ringen til at bøje sig. Det var i øvrigt vanskeligt nok at være Haandværksmester i de Dage. Rettede en Mester sig efter Svendenes Fordringer og gik med til de zünftige Ceremonier, som jo havde Aldershævd her i Landet, fik han Øvrigheden paa Nakken. Og fulgte ban Regeringens Bud og modsatte sig Zünften, fik han Krig med Svendene, og det TOLDBODPORTEN OG INDRERHEDEN I 1895 var vist i Regelen det værste. Det blev til daglig Ufred og Spektakel, Arbejdsned- læggelse og Tumult, — naar Svendene var uforstandige nok til at risikere at lægge sig ud med Politiet — eller det blev til det for Mestrene allerubehageligste, at Svendene forlod Værkstedet og erklærede deres Mester for »uærlig« eller »kursløs«. Hvor vigtigt det var for Mestrene at undgaa en saadan Banlysning af Svendene, ser man af et eneste lille Træk som det, at tre gamle Haandværksmestre Ira Aalboig fandt det raadeligst at drage til København og lade sig »behøvle«, det vil altsaa sige optage i Lavet med alle de zünftige Ceremonier, der i Svendenes Øjne gjaldt som den eneste rette Adgang til Lavet, og som de opstillede som Betingelse foi i det hele taget at ville have noget med Mestrene at gøre. Vi har en Udtalelse af ingen ringere end Ludvig Holberg om disse Forhold, som er mere oplysende end noget andet. Han skriver i Anledning al nogle Svende-