De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HAANDVÆRK 165 rede ham sit ydmygt affattede Andragende, men samtidig dristede han sig til at til- bagegive Kongen den kgl. Forordning om Lavenes og Zunftens Ophævelse. Ved Siden af saaledes at kassere Kongens Lov, havde han tillige »ladet sig tormærke med oprørske Ord, at han vilde tale for Folket, hvor højt det end skulde koste«. Københavns dygtige Politimester Claus Rasch, der førte an imod Lavsceremo- nierne, som han betragtede som dumme og taabelige Barnagtigheder, erklærede, at for hver Dag, Mester Stenbuk sidder som Oldermand, udskydes den endelige Ord- ning af Lavsvæsenet. »Ti denne Mand med sin Snak og Svats er kapabel at bringe Tusinder i Galskab og Ulydighed med sig .... og er det mest at undres over, at han som Eders Majestæts Vasal, barnefødt her i Sjælland, saa ivrigt — sine egne Landsmænd til Foragt — forfægter de tyske Slæders Vedtægter, hvilke han dog etter Beretning aldrig skal have set engang .... og falder i saadant Galskab, at (ville paastaa at) den Snedkersvend, der ikke er behøvlet og slige unyttige Vedtægter (nemlig de zünftige) ej efterlever, ikke (skulde) kunne gøre lige saa godt et Stykke Arbejde som en Dosmer, der ti Gange kunde være døbt og behøvlet.« Mester Stenbuk opnaaede imidlertid at blive en Martyr for sin Sag. For sine oprørske og urolige Ord blev han puttet i Fængsel. Da han havde siddet der i to Aar, vilde Kongen benaade ham og tillade ham at træde ind i Lavet igen, men først skulde han dog skriftligt til Kancelliet og mundtligt paa Raadstuen og paa Bytinget erklære, at han for Fremtiden vilde holde sig i Ro. Det kunde den gode Mand ikke bekvemme sig til. Fængselsdøren blev paa ny lukket for ham, og han sad nu fængslet i hele elleve Aar. Først i 1699 slap han fri, uden nogen »ydmygende Afbedelse«, men med et simpelt Paalæg fra Magistraten om at holde sig i sømmelig Stilhed. Paa een Maade kunde imidlertid Regeringen komme Lavene til Livs, nemlig ved at give Mestre, fremmede og danske, i forskellige Haandværksbrancher Lov til at tjene deres Brød uden for Lavene, altsaa uden at kunne blive regnede for Bønhaser og Fuskere. Og dette Middel benyttede den sig af i stigende Grad, især efter Pesten 1711, da Manglen paa Haandværkere atter blev følelig. Der dukkede til Lavenes store Forbitrelse Frimestre op alle Vegne. Man kunde længe nok beraabe sig paa, at det var stik imod Stadens Friheder og Rettigheder, men de vejede ikke synderligt til mere. Og endelig kunde Regeringen ved at paabyde Nedsættelse i Fordringerne til Mesterstykkets Værdi bidrage til, at det blev lettere for Folk uden Formue at komme ind i Lavene. Ti det var efterhaanden — som nogle Hundrede Aar i tor- vejen — blevet til, at Lavsmestrene for at udelukke Konkurrence og selv være Her- rer over, hvor mange Mestre der maatte arbejde i Byen, havde skruet Fordringerne om Mesterstykket til Vejrs, saa det for mangen dygtig Svend var umuligt at blive Mester, fordi han manglede den Sum, der var nødvendig, naar han skulde lave sit Mesterstykke. III. NÆRINGSLIVETS UDVIKLING 1728-1807. Christian VI.s korte Regering staar i Reglen for den almindelige Bevidsthed som Absolutismens egentlige Tidsalder, dens Blomstringsperiode. Den kongelige Enevælde fik i den sit mest i Øjne faldende Udtryk iden pragtfulde Kongeborg, som Christian VI. eller rettere hans Dronning, Sofie Magdalene, lod opføre. I Støn else, Pi agt og