De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

168 KØBENHAVN UNDER ENEVÆLDEN leligt for København, og allerede 1732 maatte Kongen indføre Oplagsretten igen og det ikke blot for de fire Species Brændevin, Vin Salt og Tobak, men tillige for Korn, Eddike, Metaller o. a. m. Samme Aar blev en ny Toldlov sat i Kraft, ved hvilken der gaves en Mængde Nedsættelser samtidig med at alle Indførselsforbud blev hævet. Det var dog atter kun et Forsøg, og lidt efter lidt blev Indførselsforbudene paalagt igen, det ene efter det andet, — i Tiaaret 1735-1744 tæller man ikke mindre end fem og tyve saa- danne Forbud mod Indførsel af Varer, der paa en eller anden Maade kunde lægge Hindringer i Vejen for eller skade Afsætningen af hjemlige Produkter. Samtidig ønskede Kongen ogsaa at forsøge, om ikke Oprettelsen af en ny Au- toritet paa Handelens og Industriens Omraade kunde udrette mere end det gamle Kommercekollegium. I 1731 blev dette ophævet og i 1736 traadte General-Landets- Økonomi- og Kommerce-Kollegium i dets Sted. Af langt større Betydning var det, at samme Aar blev den første Københavnske Bank, Assignations, Veksel- og Laanebanken af 29. Oktober 1736 oprettet. Denne Institution, der i Tidens Løb kom til at gøre overordentlig stor Nytte i København, var ikke noget Regeringsforetagende, hvilket muligvis var dens Held; ja Geheime- konseillet nærede endog Mistænksomhed og Uvillie mod Planen, Kongen derimod viste den straks stor Interesse og tegnede sig for Hundrede af de Tusinde Aktier, der var udstedt, hver paa 500 Rdl., og da Kongen gik i Spidsen, fulgte andre snart efter. I Marts 1737 aabnede Banken sine Kontorer paa Charlottenborg, hvor den midlertidig havde faaet overladt lo store Sale i Stuen til højre. Allerede Aaret efter flyttede den dog hen paa Børsen, hvor der til Datidens store Beundring var ind- rettet et System af Vandrør, der i Tilfælde af Ildebrand paa et Øjeblik kunde føre Vandet ind fra Havnen uden for, saa Kælderen, hvor Bankens Penge laa, kunde blive sat under Vand. Denne Bank var tillige Mønt, idet den ved Siden af Eneretten til at udstede Seddelpenge, som den skulde være forpligtet til paa Opfordring at indløse med Sølv, havde Eneret paa at slaa Mønt. Ligesom Christian VI. havde været personlig meget interesseret for Oprettelsen af en Bank, var han ogsaa straks rede til at støtte Sø-Assurancekompagniet, da det trængte til Hjælp, og den store Handel, Sejladsen paa de varme Lande, havde altid i ham en virksom Beskytter og Ven. Den uheldige Skæbne, der havde fulgt det gamle ostindiske Handelsselskab, havde ikke svækket hans Iver. Da det i 1729 havde maattet indstille Farten paa Ostindien, havde nogle københavnske Købmænd, — for at Byen dog ikke helt skulde gaa ud af Spillet — holdt Farten vedlige paa Trankebar. Denne Plads tillige med Kastellet Dansborg blev nu overladt det nye, 12. April 1732 stiftede Asiatiske Kompagni. Det blev udstyret med store Privilegier, fik saaledes Eneret paa al Handel paa den anden Side Kap det gode Haab, fik Fri- tagelse for Øresundstold og forskellige betydelige Toldnedsættelser. Kompagniel havde ligesom andre tidligere Kompagnier den Vanskelighed at kæmpe med, at Hjem- landet ikke havde nogen Vare, der kunde blive Genstand for Udførsel og tjene som Byttemiddel; det var derfor henvist til at købe sine Varer derude for rede Penge. Men Tabet herved opvejedes til fulde af de gode Priser, de ostindiske Varer opnaaede paa det europæiske Marked. Hvad der solgtes paa Københavns Børs af indiske og kinesiske Stoffer, Silketøjer, Musseliner, Gingham og Nankin, kinesiske Lommetørklæder ikke