De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HANDEL OG SØFAR! 1728—1807 169 at forglemme, Te, Porcellæn og Krydderier, var den mindste Del. De store Mængder udførtes atter herfra over Lybæk og gik videre ned i Tyskland. Asiatisk Kompagni havde sin Havne- og Bolværksplads samt de andre for en saadan Virksomhed nødvendige Værfter, Kølhalingspladser og andre Indretninger Nord for Knippelsbro, altsaa mellem nuværende Brogade paa Christianshavn og den store Plads, paa hvilken Dokken, hvorom mere siden, i 1739 blev anlagt. Kompagniets monumentale Kontorbygninger ud til Strandgade blev først opført un- der Frederik V., i hvis Regeringstid dets egentlige Blomstring falder. Men det syntes dog straks at vise sig, at hvad der ikke var lykkedes for det gamle ostindiske Kom- pngni, skulde lykkes for det ny Asiatiske, nemlig at sejle med Vinding og Fordel, trods Forlis og Uheld. Allerede i 1733 hedder det, at »den asiatiske Handel er fast den eneste, hvoraf Danmark nu kan rose sig at have nogen Fordel.« Det Vestindisk-Guineiske Kompagni, der til Trods for Eneretten til at drive Sukkerraffinaderi, havde ført en ret kummerlig Tilværelse uden dog nogen Sinde helt at gaa i Staa fik omtrent paa samme Tid frisk Vind i Sejlene, da det i 1733 lykkedes det at af købe den franske Regering den frugtbare 0 St. Croix. Den kostede Kompagniet 750,000 Frcs., hvoraf Kongen, noget modstræbende, laante det 40,000 Rdl. 1 il Trods for Privilegium paa at bortspille Plantager derude ved Lot- teri, paa at slaa Mønt og paa at raffinere Slikker hedder det sig dog, at Kompagniet havde sin største Fordel ved Slavehandelen paa Guineakysten. Regeringen havde dog ogsaa Forstaaelse af, at det kunde betale sig at knytte Handelsforbindelser med andre og nærmere Lande, hvor Fortjenesten mulig ikke kunde blive saa stor, men hvor paa den anden Side Risikoen var mindre, Sejlad- sen kortere og ikke saa eventyrlig. Christian VI. sluttede i 1742 en Handelstraktat med Frankrig, hvor Bernstorff med Iver arbejdede paa at skaffe et Marked for den norske Fiskeexport, og arbejdede derefter med Held paa at sikre den danske Handel en fast og sikker Stilling i Middelhavet ved at slutte Traktater med den mest frygtede af de nordafrikanske Sørøverstater, nemlig Algier. Det lykkedes ogsaa under hans Efterfølger at faa sluttet Traktater med Regeringerne i Neapel og Genua samt med alle Sørøverstaterne og selve den tyrkiske Sultan. Denne paatog sig endog at sørge for, at Røverstaterne overholdt de Forpligtelser lige over for danske Skibe, som de havde paataget sig mod ret betydelige Leverancer af Tovværk, Tjære, Krudt og Ka- noner m. m. Medens der saaledes aabnede sig Udsigt til nye Handelsforbindelser mod Syd, var det ikke langt fra, at enkelte af de gamle oppe i det høje Nord var ved at gaa ind. Det var gaaet i den Grad tilbage med den grønlandske Handel, at Christian VI. i Begyndelsen af sin Regering nærmest var stemt for at opgive den og lade Kolonierne skytte sig selv. Hans Egede fik ham imidlertid ved at henvise til Mis- sionen til at opgive denne Tanke, og »Besejlingen«, Retten til at sejle og handle paa Grønland, blev 1734 overdraget en københavnsk Købmand, Jakob Severin. Man var dog straks klar over, at der ikke vilde være Guld at hente ved den Sejlads og lovede Severin et aarligt Tilskud paa 2000, senere hen paa 5000 Rdl. af Hensyn til Missionens Vedligeholdelse. Og Severin kunde bruge baade disse Penge og alt, hvad . det lovede »perpetuerende Lotteri« mulig kunde kaste af sig, thi han maatte udruste sine Fartøjer som Orlogsskibe og føre en fuldstændig Søkrig med de hollandske Skippere, der baade var Handelsmænd og Fiskere, og som ikke lod sig imponere