De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HANDEL OG SØFART 1728—1807 167 ligt og meget betegnende for den yderst gammeldags, lidet forretningsmæssige lænke- maade hos Byens Borgere er den aabenbare Ulyst, med hvilken de træder ind i Brandforsikringen. Et saadant Skridt er øjensynlig af de fleste bleven opfattet som en Formastelighed lige over for Vorherre, som et Forsøg paa at modarbejde hans hemmelige Planer, og ligesom ved tidligere Forsøg af samme Art mælder Køben- havns Borgere sig i Reglen ind med en Slags Undskyldning for deres Dristighed. Den nye Indretning, ti tidligere Anstrengelser for at faa dannet en Brandkasse var strandede, arbejdede imidlertid godt, skaffede rigelig Kredit og bidrog vel mere end CHRISTIANSBORG SLOTS RUINER LIGE FØR NEDRIVNINGEN I 1906 noget andet til, at Byen saa hurtigt blev rejst paa ny, — rigtignok ikke med den Pragt og »Regularitet«, som man fra først af havde ønsket. Christian VI.s Regering er endnu de famlende Forsøgs Periode. Der skulde skaffes Penge i Statskassen, det var givet, og da de ikke kunde komme gennem det ynkeligt stillede Landbrug, der netop paa denne Tid blev yderligere trykket ved den store Kvægpest og daarlige Aar, maatte de skaffes gennem Handel og Industri. Det gjaldt blot om at tage Sagen fat paa rette Maade. Fredrik IV. havde fortsat i det gamle Spor med Privilegier og Monopoler, — hvad man om man nu foi en Gangs Skyld forsøgte sig lidt med Lettelser og Ophævelser af disse? Christian VI. søgte virkelig at slaa ind paa en ny Vej straks i Begyndelsen af sin Regering og ophævede Københavns Privilegium paa de fire Species, der havde vakt saa stor Misstemning hele Landet over. Men labet viste sig atvæie alt foi tø-