Riga-Bugten til Weichselmünde boede Letter og Ester, fra Weichselmünde og hen til
Sønder-Jyllands Sydgrænse boede Venderne — alle sammen Folk, der drev Agerbrug,
Fiskeri og Sørøveri, men som efter alt at dømme ikke synes at have drevet Handel
eller at have haft Anlæg derfor.
I det 12te Aarhundrede blev Vendernes Magt brudt. Nord fra begyndte de Dan-
ske at hjemsøge dem paa deres egne Kyster, og Syd fra og Øst fra gjorde den sach-
siske Hertug, Henrik Løve, sig til Herre over store Strækninger af deres Land, som
koloniseredes og kristnedes. En Række Søstæder blev anlagt ved Flodmundingerne,
— Lybæk allerede 11V2, — Østersøens sydlige Kystlande fik efterhaanden en civilise-
ret Befolkning med en udviklet Borgerstand, der med stor Iver drev Handel og an-
det Byerhverv. Og da Valdemar den Store og Bisp Absalon havde renset Havet for
Sørøvere, ødelagt de vendiske Byer og erobret deres Hovedstad, blev de tidligere Hærg-
nings- og Plyndringstog snart afløst af fredelige Handelsrejser, og Øresund bliver
en Handelsvej, ad hvilken Købmænd alle Vegne fra søger til de store Fangstpladser
og Sildemarkeder i Sundet og det sydlige Skaane.