De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 143
UDK: 338(489)dan St.F.
1. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FØRSTE HOVEDAFDELING.
KØBENHAVN UNDER BISPESTAVEN
[.
HAVN OG KØBENHAVN. BYENS ANLÆG OG ÆLDSTE TOPOGRAFI
11167 stævnede en norsk Vikingeflaade ind mod Havn. I den lange Tid — 123
Aar — som er gaaet siden Magnus den Godes Kamp med Svend Estridsen, veed
Historien eller Sagaerne intet at mælde om Havn, men vi tager næppe feil, naar vi
efter det gamle Ord: Hvor Byttet er, ville Rovfuglene forsamles, gør den Slutning,
at der altid var noget at hente, hvor Vikinger gjorde Strandhug. Selv om man ikke
med Bestemthed tør henlægge det store Haløremarked, som nogle vil, til Havn eller
rettere til Landgrunden Rævshalen paa Amagers Nordkyst, veed vi, at der ved
Gamle-Bodehavn — i Nærheden af Si. Nicolai Kirke — og siden ved Gammel-Strand
har været holdt et aarligt Sildemarked, hvor ikke blot Sild, men Varer af alle Slags
blev forhandlet, og det samme har de norske Vikinger, der hyppig gjorde Strandhug
paa disse Kyster, sikkert ogsaa vidst.
Men hvad Erling Skakke og Orm Kongsbroder, — thi saa fornemme Mænd var
det dengang, som drev Sørøveri — ikke vidste, det var, at man ikke længer saa
ustraffet som fordum kunde nærme sig de danske Kyster. Ude fra Søen saae alt vel
ud som sædvanligt. Den gamle Kongsgaard »Østergaard«, som skulde forsvare Ind-
løbet til Havn, laa der som før med sin kongelige Foged, der skulde have Opsyn
med de urolige Markedsgæster og opkræve Bodepenge og andre Afgifter paa Kon-
gens Vegne. Dog, ham var de ikke vant til at tage Hensyn til, og Østergaard havde
vist ikke i lange Tider formaaet at standse dem i deres Færd.
Men da de kom ind under Land, saae de paa Kysten en væbnet Skare, rede
til at tage imod dem. Det var Biskop Absalon og hans Huskarle, der her for første
Gang forsvarede Bispens Jord mod Rigets Fjender. Ti kort forinden havde Absalon
faaet Havn med omliggende Jordegods til Gave af Valdemar den Store.
Om Grunden til at Kongen overdrog netop denne Del af Sjælland til sin Ven
og Kampfælle veed vi intet. Af en eller anden Aarsag maa den have haft Betydning-
for Biskop Absalon, hvis Livsværk det blev at rejse sit Fædreland af dets dybe
Vanmagt, og som førte det igennem netop ved sin personlige Deltagelse i Kampen
mod de vendiske Sørøvere. Vi sætter da Gaven af Havn i Forbindelse med Absalons
store Arbejde for fædrelandet, et Arbejde, der jo for en væsentlig Del bestod i »at