De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: København

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 143

UDK: 338(489)dan St.F.

1. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 542 Forrige Næste
FØRSTE HOVEDAFDELING. KØBENHAVN UNDER BISPESTAVEN [. HAVN OG KØBENHAVN. BYENS ANLÆG OG ÆLDSTE TOPOGRAFI 11167 stævnede en norsk Vikingeflaade ind mod Havn. I den lange Tid — 123 Aar — som er gaaet siden Magnus den Godes Kamp med Svend Estridsen, veed Historien eller Sagaerne intet at mælde om Havn, men vi tager næppe feil, naar vi efter det gamle Ord: Hvor Byttet er, ville Rovfuglene forsamles, gør den Slutning, at der altid var noget at hente, hvor Vikinger gjorde Strandhug. Selv om man ikke med Bestemthed tør henlægge det store Haløremarked, som nogle vil, til Havn eller rettere til Landgrunden Rævshalen paa Amagers Nordkyst, veed vi, at der ved Gamle-Bodehavn — i Nærheden af Si. Nicolai Kirke — og siden ved Gammel-Strand har været holdt et aarligt Sildemarked, hvor ikke blot Sild, men Varer af alle Slags blev forhandlet, og det samme har de norske Vikinger, der hyppig gjorde Strandhug paa disse Kyster, sikkert ogsaa vidst. Men hvad Erling Skakke og Orm Kongsbroder, — thi saa fornemme Mænd var det dengang, som drev Sørøveri — ikke vidste, det var, at man ikke længer saa ustraffet som fordum kunde nærme sig de danske Kyster. Ude fra Søen saae alt vel ud som sædvanligt. Den gamle Kongsgaard »Østergaard«, som skulde forsvare Ind- løbet til Havn, laa der som før med sin kongelige Foged, der skulde have Opsyn med de urolige Markedsgæster og opkræve Bodepenge og andre Afgifter paa Kon- gens Vegne. Dog, ham var de ikke vant til at tage Hensyn til, og Østergaard havde vist ikke i lange Tider formaaet at standse dem i deres Færd. Men da de kom ind under Land, saae de paa Kysten en væbnet Skare, rede til at tage imod dem. Det var Biskop Absalon og hans Huskarle, der her for første Gang forsvarede Bispens Jord mod Rigets Fjender. Ti kort forinden havde Absalon faaet Havn med omliggende Jordegods til Gave af Valdemar den Store. Om Grunden til at Kongen overdrog netop denne Del af Sjælland til sin Ven og Kampfælle veed vi intet. Af en eller anden Aarsag maa den have haft Betydning- for Biskop Absalon, hvis Livsværk det blev at rejse sit Fædreland af dets dybe Vanmagt, og som førte det igennem netop ved sin personlige Deltagelse i Kampen mod de vendiske Sørøvere. Vi sætter da Gaven af Havn i Forbindelse med Absalons store Arbejde for fædrelandet, et Arbejde, der jo for en væsentlig Del bestod i »at