De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

10 KØBENHAVN UNDER BISPESTAVEN ligge ude« og holde Udkig med Fjenderne. Men fra Havn kunde der bedre end fra noget andet Sted paa Sjælland holdes Øje med Venderne. Alene ved Anlægget af Borgen ved Havn naaede Absalon sit første Maal: Sørøverne vovede sig ikke mere saa trygt som før ind i Sundet, den ny og vigtige Handelsvej, og »Landets Indbyg- gere finge« — som Sakso siger— »Tryghed til Sejling og Havn.« Men den kloge og indsigtsfulde Statsmand har halt et Maal endnu. Han saa klart, at dette Sted, der uden Tvivl i Aarhundreder havde været kendt og søgt som en fortrinlig Havn, ejede Betingelser for Anlægget af en By som intet Sted i Sundet. Allerede i Oldtiden synes der at have været en Boplads paa dette Sted. X ed Udgravning er der fremkommet Rester af en Landingsbro saa højt oppe i Land mellem Silkegade og Østergade — at den maa have tilhørt et langt ældre Tidsrum, end det i hvilket Havn første Gang dukker frem i Historien. Muligvis er det denne Landingsbro, der har givet Købmagergade dens ældste Navn, Bjørnebrogade, hvilket vilde tyde paa en meget tidlig Bebyggelse. Men dette skal vi lade ligge og vende os til Havn og hvad der vides om Havn paa Biskop Absalons lid. I 1294 saa vel som senere, da Handels- og Havnelivet tor længe siden var flyt- tet hen mod Vest til Gammel-Strand, forekommer Betegnelsen »Gamle Bodehavn«. Det Navn leder straks Tanken hen paa Fiskepladsen »Havn« med sine Sildemarke- der og de ved disse uundværlige Boder, d. e. Træhytter eller Skur, og omkring Gamle Bodehavn maa Oprindelsen til Byen da rettelig søges. Selv om der er Tale om en Havn, maa vi ikke vente nu i vore Dage at finde den i umiddelbar Nærhed af Vandet. Jordbundsforholdene har i den Grad for- andret sig i og ved København, at hvad der for 800 Aar siden laa ved Vandet, nu ligger maaske højt oppe i Land. Paa den Tid, da Absalon blev Herre over Køben- havn, har Strandlinien omtrent gaaet langs Løngangsstræde ned over Vandkunsten, midt’imellem Kompagnistræde og Magstræde, Læderstræde og Gammelstrand, tæt Sønden om St. Nicolai Kirke, omtrent, mellem Vingaardsstræde og Dybensgade og videre Øster paa. Umiddelbart bag Kirken, mellem nuv. Nicolaigade og Holmensgade, faldt der et Vandløb ud i Stranden, en Aa, der kom oppe fra Ferskvandssøerne uden for Byen og fra det sumpede Morads mellem nuv. Trinitatis Kirke og Hauseiplads, om hvilket Vandløb vi endnu mindes ved Navnet »Pustervig«, og i Mundingen af dette Vandløb, hvor der ved Udgravning er fundet Bolværker med Fortøjningsringe, maa Gamle Bodehavn søges. Langs hele den angivne Kystlinie laa der, ude i det brede Sund mellem Amager med den langt mod Nord udskydende Grund, Rævshalen, en Række Holme og Øer. De er i Tidens Løb alle bievne landfaste, undtagen Slotsholmen. Den sidste af disse Holme, der blev landfast (1864) med det øvrige København, var Gammel-Holm eller Bremerholm, der laa lige over for Aaløbets Udmunding. Borg- eller Slotsholmen bestod oprindelig af to eller flere forskjellige Holme. Mellem Bremerholni og Stranden løb der et Sund, vistnok det ældste, Noidost, til Gamle Bodehavn. Ved dette laa Kongsgaarden »Ostergaard«, dels vel for at be- skytte dette Indløb, dels for at hævde Kongens Høihedsret over Stranden i Markeds- tiden. Dens Plads kan nøjagtig bestemmes, det er nuv. Nr. 6 i Vingaardsstræde. I umid- delbar Nærhed heraf mindede endnu for faa Aar siden Navnet Reverensgade, foi-