De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HAVN OG KØBENHAVN 11 vansket af Revierensgade, som brugtes om den nordligste Del af Laksegade, samt endnu Navnet Dybensgade om hine gamle Tider, da Københavns Red og Havn laa wr I Krumningen af Laksegade har man endnu en bestemt Angivelse af Retningen af Havnen, eller »Dybet« mellem Bremerholm og Land. At dette Sted allerede tidligt i Oldtiden blev bekendt som en udmærket Havn er ikke underligt. Her var en sikker Ankerplads med Læ for alle Vinde en rolig Losseplads i Mundingen af et Ferskvandsløb, og endelig var her, - hvad der i hine urolige Tider var af stor Betydning, - en Grund, der strakte sig langt ud i Søen og bag hvilken man i lang Afstand kunde se enhver, der nærmede sis Stedet og lage sine Forholdsregler i Tide. ’ 0 I Egnen Syd og Øst for Nicolai Kirke, der sandsynligvis var til, allerede inden bsalon blev Stedets Herre, mellem Vingaardsstræde Nr. 6 og Højbroplads, maa vi altsaa tænke os det store Børe og den store Travlhed i Markedstiden. Ogsaa paa olmene ude i Sundet har der været Boder og sandsynligvis Saltepladser, og det er uden Ivivl om denne Virksomhed, vi endnu har et Minde i den gamle Beteg- nelse bremerholm, hvor særlig de Bremer Købmænd modtog og saltede deres Sild. . <>.? a.ai Mai'ked holdtes fra St. Bartholomæusdag til St. Dionysius, d. v. s. ■'a 24,de„AUc,USt tÜ.9ce Oktober- Her “Ødtes i den rigtige Sildetid, da Silden stod i saa tætte Stimer i Sundet, at man kunde tage den med Hænderne, Købmænd fra alle Kanter og bragte fremmede Landes mere forfinede Produkter til Torvs Ti Mar- kedshandelen var dengang den eneste Form for Købmandskab, og man kunde paa Markederne faa alt muligt at købe, lige til Krigsfanger, der solgtes som Trælle. Men uden for Markedstiden laa alt hen i øde Stilhed og Ro Det vär sandsynligvis i Markedstiden, at den ovennævnte norske Vikingeflaade undei Erling Skakke og Orm Kongsbroder stævnede ind mod Havn. Paa den Tid var <ler jo samlet alt, hvad der kunde friste raske Vikinger, men Angrebet blev - AbsXn en ap8 t an§e Uden TviV1 “ forPl,rret> °« snart efter opførte Biskop R ‘ ° l æstmng et laarn, paa en af Holmene i Siranden. Det var ikke en Befæstning af Byen, der paabegyndtes her, det var et Taarn til Værn for Sjælland e?V„ uCSO T’ T d°g L f0rS‘e RækkC U1 Værn for Havn- Det ™r oprindelig ITrfV § il“"’« 1V°' lan agtede at h°lde en fast Besæ*ning, der altid kunde Udkig efter Sørøvere og altid være klar til at de fik Foden paa Land. Flere Aar senere fortæller Sakso atter c______± o i lu-ume i uir k at der maa være foregaaet en Forandring. De utalligriSengder'afTmaa“datte Kulle- sten’ som nu sendes fra Stevns Klint til Porcellainsfabrikation i Udlandet var den- gang et kærkomment Kasteskyts for den nye Borgs Herre, og Absalon hentede selv i egen Person en Ladning af dem til Forsvar af »den Borg, som han havde anlagt i Købmændenes Havn.« 8 Det er første Gang, at Byen nævnes med dette Navn i Historien. Men længere henne < samme Beretning benytter Sakso en anden Betegnelse, som det er af Vig- ighcd at holde fast Efter at have bragt sin Ladning vel i Havn, gik Absalon op paa sin Borg, hvor han tog sig et Bad. Og fra Badstuen hørte han Folkene udenfor °111’, al, fleii k°m et Sørøverskib ned gennem Sundet Nord fra. I . ,1 « •flk " nogle Klæder kastet paa sig> lod sil e»el Skib hale ud igen indhen- tede tilligemed sin Staller, d. e. sin Vaabenfælle, Niels'; Sørøverne, fangede’ dem og være paa løbe ud og møde dem i Søen, inden om Stedet, men i saadanne Udtryk, at 2*