De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

12 anlæg og ældste topografi lod deres Hoveder hugge af og sætte paa Stager paa Murene af den »Absaloniske By,« hvor Sjællænderne kort i Forvejen havde opsat andre Sørøveres Hoveder til Skræk og Advarsel. Det lille Havn er altsaa nu blevet til den Absaloniske By Købmannehavn. Det er uden for al Tvivl, at den Sikkerhed og Tryghed, som Absalon havde skaffet de danske Farvande, alene og sammen med sin Konge og Ven, meget hur- tigt har forøget Tilstrømningen af Handelsmænd til Havn. Det var da atter kun en naturlig Følge deraf, at Markedspladsen blev for lille, og at Biskop Absalon som Stedets Herre maatte være betænkt paa at foretage en Udvidelse. Men denne Ud- videlse medførte Anlægget af en ny By, »den Absaloniske By«, Købmannehavn. Der er et Forhold endnu, som sandsynligvis gjorde sig gældende som medvir- kende til et nyt Anlæg. Gamle Bodehavn, som laa i Mundingen af et Vandløb med mange Krumninger og kun ringe Fald, viste Tilbøjelighed til at sande til, saaledes som vi ser, at hele Sundet eller Dybet mellem Land og Bremerholm i Løbet af de følgende 300 Aar sandede til, saa der i 1527 kunde tales om et Vadested Syd for Vingaardsstræde, hvor tidligere Indløbet til Havnen havde været. Samtidig med at Biskop Absalon anlagde den nye By paa Bakken mod A est og afstak Torvet og Gaderne, flyttede han Havnen fra Aamundingen ind mod Vest til Sundet mellem Landet og Borgholnien, eller med andre Ord til Gammel-Strand. Gammel-Strand var ikke dengang det samme som nu. Kystlinien gik som alt fremført — omtrent midt imellem Læderstræde og den Gade, som nu kaldes Gammel-Strand, og Læderstræde er maaske eller sandsynligvis opstaaet ved, at Bo- derne langs Stranden er gaaet over til at blive taste Huse. Bugten mellem Borgliol- men og Land, hvis Hovedlinier endnu angives af Kanalerne omkring Slotsholmen, var i det hele taget for bred og for aaben til at bruges som egentlig Havn; — der var jo Indløb til den baade Nord fra gennem den gamle Indsejling til Gamle-Bode- havn, og Øst fra gennem gamle Bodedyb mellem Borgholnien og Bremerholm — det var mere en sikker Red. Selve Havnen laa længere mod Vest i Læ af en lav Holm, der laa paa Nordsiden af Borgholmen, omtrent hvor nu Nybrogade er. Selve Skibsbroen, Ladbro, efter hvilken Ladbrostræde, der førte til den, har faaet Navn, niaa søges umiddelbart Vest for nuværende Knabrostræde og mellem Kompagni- stræde og Magstræde. Ved denne Flytning af Havnen ud til en frisk Havarm, hvor Vandet stadig strømmede igennem, saa Nord fra og saa Syd fra, skaffede Absalon sin nye By en Havn og en Ankerplads, der gjorde Gavn og Fyldest i omtrent et halvt Aartusinde, eller lige til Christian IV. udvidede Havnen til Toldboden. Det er ikke blot Saksos Udtryk »den Absaloniske By«, der leder til at antage, at Biskop Absalon, hvor stor en Bebyggelse der end kan have været i Forvejen ved Havn, har grundlagt det egentlige København, men det er tillige Byens overordent- lig hurtige Udvikling. Den gik saa hurtigt frem, at man ikke kan tænke sig den overladt til sig selv; man faar langt snarere Indtrykket af, at den fremragende Ros- kildebisp, der paa saa mange Omraader fremmede Landets Kultur i Almindelighed, med sin myndige og ledende Haand har iværksat en planmæssig Udvidelse og et, mulig efter Forbilleder i Udlandet dannet, Ny-Anlæg af sin By. Den eneste Oplysning om Københavns Topografi, som man henter i Doku-