De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KØBENHAVN UNDER BISPESTAVEN 13 menterne fra de første 200 Aar af Byens Historie, er den, at der findes Mur, Plan- ker og Grave, altsaa en Befæstning, omkring den. Det meddeles af Sakso hvor lian beretter at de halshuggede Sørøveres Hoveder blev sat op paa Murene af den Absa- lomske By til Skræk og Advarsel for Ligesindede. Heraf fremgaar det, at Murene 1992 VZ-TTI ”T Ved SLranden- det si8’es ogsaa udtrykkeligt i et Skøde af 1-J2. I 1254 tales der om Byens Planker og andetsteds om dens Grav. Man fin- der altsaa, at den, som naturligt var, snart er bleven befæstet og — ligesom end- nu langt ned i Tiden - har været omgivet dels af Mur (nede ved Stranden hvor man kunde vente det haardeste Stød), og dels af Planker længere oppe i Land Men hvor denne Befæstning, eller med andre Ord Byens Grænse, har gaaet, kan man kun danne sig en Forestilling om gennem Slutninger Det ligger da nær at antage, at det Vandløb, der i sin Munding dannede Gamle ßaadrdhwd’stBydnS ^7dsf® dens Grænse mod Øst med Støtte mod Øster- g ard a ed Sti anden. Vandløbet, der omkring Aar 1600 var svundet ind fil en lille ende, som blev ledet ud til Stranden mellem Boldhusgade og Fortunstræde om- trent paa samme Sted hvor i sin Tid »Dybet« havde ført ud til den seneæ Anker- plads ved Gammel-Strand, har gaaet op gennem Christen Bernikovsgade og Gammel- St"LT X":,1' 1,572?*s -g Vandflod ^ufremkommel^gt v “ ‘.. , g omtlent ad ^ognmagergade til del store »Putz«, hvoraf Pustervte har rfaIn Aa deX ± Om“ng Trini‘a‘iS ™r der Tilstrømning Gotersetde Sortedamsø er strømmel ind mellem Tornebuskegade og Pn MInded f°‘i def,e Vand,øb har der altsaa fra Stranden ogi nogen Afstand fra den gaaet fulXUR ^er længere°PPe 1 Land er bleven afløst af Planker. Fra det omtalte Morads gte Befæstningshmen omtrent Retningen af Krystalgade, hvis oprindelige Navn lenstiæde« atter lige op til Nutiden mindede om de mudrede og stinkende Re- sZ, „ Vvldløb’ der fandtes her j Stadens ældste ™. l-n ‘il nogle s,„aa Søei eller Damme, Vest og Nord for St. Peders Kirke. Herfra førte en gravel Rende ‘ VI <en dei er truffet Spor ved Udgravninger, bag den vestlige Husrække paa Gamine torv og over Vandkunsten ned til Kattesund. Denne gamle københavnske Betegnelse, der nu er overført paa den Gade, som i sin Tid førte ned til Sundet har intet med Husdyret Kat at gøre; Kattesund er Sundet med de lave os flade Holme eller Øer (Katte), der lige ragede op over Vandet. Byens Udstrækning langs Stranden har saaledes været bestemt omtrent ved de nuværende Gader Holmensgade mod Øst og Gaasegade mod Vest. I Bredden har den sti akt sig fia Stranden og op til Krystalgade (før Skidenstræde) — Landemærket der netop betegner Afslutningen mod Landet, mod Nord. I Løbet af det XIII. Aarhundrede viste det sig, at Københavns Befæstning lod adskilligt tilbage at ønske, og i 1290 blev der foretaget en ny Befæstning, hvis sandsynlige Grænser er aflagt paa omstaaende skitserede Kort. De faste Holde- punkter her er Hane- eller Hjørnetaarnet, der blev afdækket ved Voldsløjfningen 1874 og siden nedrevet, samt Vandmølletaarnet, der stod paa Vandkunsten lige ud for Ejendommen Nr. 1. Den gamle Grav, - Tværgraven, kunde man kalde den - fra Dammene ved St. Peders Kirke til Moradset ved Trinitatis, blev opgivet som Fæstningslinie, men bevaret som Afløbsrende, og en ny Grav blev anlagt længere ude, som vist paa Kortet, med Mur og Planker indenfor. Men for at skaffe mere