De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

TRANGE TIDER 199 Slag i Slag med Paabud i denne Retning. De mange Forbud vækker imidlertid en Forestilling om, at de ikke blev efterlevet, og det gjorde de netop heller ikke i Kri- gens Tid, særlig ikke i København. Penge tjentes let i Kapertiden og saltes lige saa let over Styr, ti de Folk, som tjente dem, var alle Folk med Mod paa Livet. Store Forraad af fremmede Luksusvarer blev ført til Byen med de opbragte Skibe, Smug- leriet trivedes trods al Paapasselighed, og hos Manufakturhandlerne kunde man trods alle Forbud købe de kostbareste Stoffer. Ilos mange var der i hin Krigstid større Luksus end til daglig, til Trods for de kgl. Forordningers indtrængende Præ- kener om, at »Intet værre undergraver Statens Velstand end den Yppighedslyst, som gør skatskyldig til Fremmede, Intet er mer stridende mod sand Nationalaand, Intet nier undertrykkende for den fremtrængende Vindskibelighed«. Ved Forordn, af 29., 31. Juli og 1. August 1812 blev alle Distinktioner af Guld og Sølv forbudt baade for Militære og Civile, Guldtresser blev taget af Hattene, Guld- striber af Bukserne, Epauletter af Skuldrene, — kun Admiraler og Generaler fik Lov at beholde, hvad de havde. Viste en civil Embedsmand sig med en Fjer i sin Hat, skulde det koste ham 200 Daler Kurant. Men den haarde Nødvendighed var en langt skrappere Opdrager end alle kon- gelige Paabud og Forordninger, og alle de, der ikke havde lært det før, blev efter Statsbankerotten, livor Pengenes Købeevne sank, samtidig med at Prisen paa alle Livsfornødenheder*) steg og steg, snart nødt til at slaa ind paa en anden Levemaade. Og det gjaldt ikke blot i København, hvor »Modsætningen mellem de faste Gagers Tarvelighed, ja Nød, og Svindlernes Luksus, mellem Patrioternes Lovlydighed og de lovløse Elementers »Fisken i rørt Vande«, havde ytret sig stærkere end noget andet Sted.« De, der er født paa den anden Side 1860, vil endnu mindes ældre Folks Beretninger om den Sparsommelighed og Tarvelighed, de var vokset op i, om det utrolig ringe Forbrug af f. Eks. Kaffe, The og Sukker, man selv i »bedre tamilier« kunde lade sig nøje med om Aaret. De gamle nordiske Retter, Øllebrød og Grød, kom atter til Ære og Værdighed som Morgenmaaltid, og Folk maatte være glade, om de endda havde det. Og hvem der ikke har hørt disse Beretninger i sin Barn- dom, vil kunne faa Forstaaelse af Tidens Tarvelighed ved at læse om kgl. Skuespil- ler Rosenkildes Datter Julies —- senere Fru Sødrings — forbavselse over den utro- lige Flothed ved et Selskab, at hver fik en hel Appelsin, det havde hun aldrig været med til før! Priserne paa Landbrugsprodukterne i 1813 er gode at faa Forsland al: 1 Td. sjællandsk Hvede koslede 38 Rdl. 3 Mark. 1 — dansk Rug — 20 — » 1 — Byg — 12 — 2 1 — — Havre — 8 — » 1 Kartofler — 7 — » 1 — Holstensk Smør — 332 — » 1 — Sjællandsk — — 250 — » 1 Lpd. røget Flæsk — 7 — » 1 Skpd. holstensk Ost — 54 — » 1 Snes Æg — 1 — 2 1 Favn Brænde —■ 54 — » 1 Par Høns — 2 — 4 1 Oksehoved Rødvin — 1500 — »